A. Silvestri

A. Silvestri er en dansk, up-coming forfatter, som virkelig er spændende at følge. Silvestri begår sig først og fremmest inden for de fantastiske genrer, men han kan tydeligvis betvinge de fleste genrebetegnelser og endda bryde dem. Hans udgivelser bare det seneste års tid er et tydeligt bevis på dette - og en imponerende liste over sejre i diverse novellekonkurrencer. Se bare her:

“When The Music’s Over” (Science fiction i SFCs Under overfladen)

“Godnat” (Science fiction i SFCs Den Hemmelige dal – lige under overfladen 3)
“Intensiv” (Realisme i Darklights Vintergækkerne nikker)
“Je Ne Sais Quoi” (Fantastisk fortælling i Valetas Begyndelser – en antologi)
“World Wide Web” (Horror i H. Harksen Productions endnu unavngivne antologi)
“Der Er Engle Nok Til Alle” (Horror i H. Harsen Productions Dystre Danmark)
“Forhæng” (Realisme på Novelleforlaget.dk)
“Julebal i Nisseland II” (Humor/jul på Novelleforlaget.dk)
“Atjuh!” (Humor i Himmelskibet nr. 22)

Og jeg er langt fra sikker på, at det er en komplet liste. Derudover må det lige med at “When The Music’s Over” vandt Fantastikprisen for 2008 for noveller - altså den bedste danske fantastiknovelle udgivet i 2008. For at det ikke skal være løgn, fik Silvestri ved prisoverrækkelsen at vide, at en af hans andre noveller, “Atjuh!,” havde vundet den (næsten) årlige novellekonkurrence afholdt af Foreningen Fantastik.

Hvis jeg skal fremhæve en af Silvestris mange gode noveller, bliver det horrornovellen “Der Er Engle Nok Til Alle,” da den krystalliserer Silvestris, efter min mening, største styrke: Sproglig originalitet og macheteskarpe billeder, der skærer igennem og rammer læseren, og man kan her fornemme Silvestris baggrund i lyrikken. Følgende er blot et af mange eksempler fra novellen og viser på befriende facon, at Silvestri på ingen måde forfalder til at holde igen: “Indsamleren […] sætter spidsen af boret til den store lårmuskel i venstre ben. Han sikrer sig, at knoglen ikke er i vejen da han trykker aftrækkeren ind. Lyden af boret er meget høj, før det graver sig ned gennem kødet. Trevler flyver op og rammer ham i ansigtet, blodet plasker ud i et haglvejr …” Desuden er der flere steder originale, Chandler-agtige noirdetaljer som denne forrygende sammenligning: “Stationskaffen smager som brændte insekter, men hun slynger den alligevel i sig.”

Jeg ser frem til fortsat at følge med i Silvestris skriverier – det kan alle gøre på hans blog:http://asilvestri.blogspot.com/

Med sporadiske mellemrum

... bliver der ved med at dukke nye anmeldelser op af Hvor skyggen falder, selv om den har været på gaden i mere end et år. For et par dage siden fandt jeg en anmeldelse skrevet af Anika Eibe, forfatter til flere bøger, bl.a. de historiske/mytologiske romaner Atalanta - i gudindens skygge (Forlaget Forum 2006) og Dronning af blod (Forlaget Forum 2007). Hun skriver bl.a. om Hvor skyggen falder:

Det er intelligente gys, usandsynligt velskrevne og flydende i sproget og meget grimme skæbner der her afsløres.

Man kan læse hele anmeldelsen på Eibes hjemmeside, hvor hun ud over anmeldelser skriver om forskellige aspekter af sit forfatteri og skrivning generelt: http://www.anikaeibe.dk/V.html

Læsning i 2009

På grund af flytning og alvorlig sygdom i familien har jeg ikke fået læst så meget i det foregående år, som jeg plejer, men noget er det alligevel blevet til:

Christian Haun. Jor Joe Hill. 20th Century Ghosts
Maja Lucas. Jegfortællinger
Maja Lucas. Min far kan lide fugle
Bjarne Reuter. 7A
Ed Gorman. Cage of Night
Kristian Bang Foss. Stormen i 99
Gerald Durrell. Skovturen og andre viderværdigheder
Peter Haining. The Mammoth Book of Modern Ghost Stories
Peter Straub. Natteværelset
James Herbert. The Dark

Katrine Marie Guldager. Lysgrænsen
Helle Helle. Ned til hundene
Jens Laigaard. Spøgelser - Tro, fakta og teorier
Morten Ramsland. Hundehoved
Dennis Jurgensen. Monsteret i kælderen
Richard Laimo. The Demonologist
Nick Clausen. Tidevandet
A.M. Vedsøe, Langstrup, Leis, Schubart. Poe - 4 makabre hyldester
Stephen King. Duma Key

Nogle af de største læseoplevelser har været Stomen i 99 og Jegfortællinger med deres skarpe detaljebilleder (se mere i et tidligere indlæg) sammen med Ned til hundene og sidste halvdel af Hundehoved (første del er lidt for meget skrøne/tall tale efter min smag). Stormen i 99 er faktisk ikke lige sådan at få ud af hovedet igen, måske har det noget at gøre med alle de hændelser, der er centreret om afføring i alle afskygninger. Bang Foss bruger dog beskrivelserne af kropsaffald yderst originalt, idet han motivmæssigt stiller det over for sine smukke naturbeskrivelser og derved dukke aftegningen af et tema op - det er meget elegant lavet.

I Durrells Skovturen og andre viderværdigheder findes den lange novelle ''Indgangen,'' som er den bedste og mest uhyggelige gotiske fortælling, jeg har læst de seneste år. Joe Hills novellesamling indeholder også noget af det bedste horror, jeg er stødt på i år: ''Best New Horror'' og ''Involuntary Committal'' kan kun anbefales. Fritz Leibers ''Smoke Ghost'' fra The Mammoth Book of Modern Ghost Stories var virkelig foruroligende, det samme var M. R. James' ''Oh Whistle my Lad, and I'll Come to You'' fra samme samling, selv om jeg har læst den en håndfuld gange.

Alligevel er det allerbedste i 2009 en genlæsning. Ed Gormans Cage of Night. Gorman er efter min mening en underkendt mester, og jeg har ikke før læst en roman med så fortættet og dyster atmosfære strevet i så stramt et sprog. Man kan lære meget af hans sætningskonstruktioner, den poetiske brug af anafor til stemningopbygning har jeg aldrig set så godt benyttet, og det samme gør sig gældende med hans paragraphing. Det er helt sikkert en bog jeg skal have læst snart igen.

Og der venter mange tekster i det nye år, tror jeg. Jeg er lige startet på årets første bog, Føtexsøen af Lone Aburas, som virker meget lovende.