Da Diget foregår i middelalderen, har en kyndig i både den tid og lokalområdet læst romanen igennem for at sikre, at jeg ikke har lavet for mange historiske fejl. Nu har jeg så fået svar, og manuskriptet indeholdt da en del fejl, der skal rettes.
Jeg er glad for at de fejl nu bliver elimineret, men faktisk er jeg endnu mere tilfreds med, at det var naturvejlederen Hrolf Thorulf, som indvilgede i at gennemlæse Diget. Så kunne jeg nemlig takke ham . Det var nemlig Thorulfs skyld at jeg overhovedet fik ideen til historien. For et par år siden læste jeg en lille lokaludgivelse fra 1983, der hedder En sølvknap til en heks - 28 udvalgte sagn og historier af Hrolf Thorulf. I en af fortællingerne, jeg tror den hed ''Sorte Per'' stod der noget, der egentligt ikke havde noget med denne historie at gøre, men blot var henkastet information:
''I marsken beskyttede man sig mod stormfloder ved hvert syvende år at begrave en levende dreng i dæmningerne eller digerne.''
Den sætning og de grusomme billeder den fremmanende blev siddende længe hos mig, og ideen til en historie kom ret hurtigt. Digets handling er centreret omkring ovenstående citat og var først en forholdsvis lang novelle. Efterhånden blødte den dog over i romanlængde.
