onsdag den 22. september 2010

Foredrag på Kolding Bibliotek



Den 13. oktober kl. 19.00 holder jeg foredrag og læser lidt op på Kolding Bibliotek. Det er et foredrag arrangeret af foreningen litteratur6000 og har titlen: Fra skrivebordsskuffe til forlagsudgivelse. Foreningen beskriver indholdet således:

Forfatteren Teddy Vork, der netop har udgivet sin anden bog ”Diget” på forlaget Tellerup, fortæller denne aften om internettet som skriveværksted.

Foredraget henvender sig til deltagere i skrive-værkstedet, men andre er også meget velkomne.

Selv har han brugt nettet som et springbræt til forfatterkarrieren, hvor online sparring med forfattere og forfatterspirer i høj grad har udviklet hans skrive-færdigheder. Ud over at fortælle om hvordan man kan indgå i kritisk tekstlæsning på nettet, vil han også tale om sin egen start som skrivende fra de første ansatser til historier til udgivelse på et etableret forlag.

Teddy Vork (født 1977) skriver indenfor horrorgenren, og debuterede i 2008 med novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”, som blev flot modtaget. Teddy Vork er cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab

Onsdag d. 13. oktober kl. 19.00
på Kolding Bibliotek
Entre: 50 kr. / Medlemmer af Litteratur6000: 35 kr.
Deltagere i skriveværkstedet: Gratis
Billetbestilling på email:
thorkild@brunsborg.dk eller tlf.: 7555 2243

Man kan læse mere om arrangementet og praktiske info her:

onsdag den 1. september 2010

Diget næsten ude

Så er Diget på trapperne og kan forudbestilles på Tellerups hjemmeside. Ikke nok med det, man kan også læse hele det første kapitel.
http://tellerup.dk/?Bog=1342