Teddy Vork

Læsning i 2011

2012-01-09T18:32:00.002+01:00

Jeg fik læst nogenlunde så meget, jeg havde håbet på i 2011 - selvom jeg jeg nok aldrig vænner mig til, hvor lidt tid der er til læsning, når man er småbarnsfamilie, har fuldtidsarbejde og også skal skrive:

Per B. Katz og Henrik Poulsen. Fokus - en grundbog i film, tv, video.
Peter Mouritzen. Haltefanden.
Lars Husum. Jeg er en hær.
Dennis Jürgensen. Dæmonen i hælene.
Christian Reslow. Micki: 19.50.
Richard Mathson. Duel - Terror Stories.
Herman Melville. Skibet og døden.
Mathias Clasen (red.) Velkommen til dybet.
Toni Morrison. Sula.
Dennis Jürgensen. Tingen i cellen.
Jonas Wilmann. Mutagen.
Kamilla Hega Holst. En kærlighedshistorie.
Tage La Cour (red.) Spøgelseshistorier fra hele verden.
Nick Clausen. Ulm.
John Connolly. De hvileløse.
Nick Clausen. De sorte symboler.
Andreas Kilden og Krista Nielsen Straarup. Sort på hvidt - personlige erfaringer med mani og depression.
Jack Kerouac. On the Road.
Henrik dahl og Camilla Emborg. Idiot.
Rasmus Wentzer Licht, Krista Nielsen straarup og Peter vestergaard. Bipolar lidelse - en bog til mennesker med mani og depression og deres pårørende.
Stephen King. Regulatorerne.
Charlotte Weitze. Skiftning.
Charlotte Weitze. Bjergtaget.
Max Brooks. World War Z.
Michael Kamp. Moln - jorden husker.
Algeron Blackwood. Best Ghost Stories of Algeron Blackwood.
Helle Stangerup. Ulvetid.
Peter Haining (red.) The Mammoth Book of Haunted House Stories.
Carina Evytt. Jack the Rippers lærling.
Carsten Elbro. Læsning og læseundervisning.
Bjarne Reuter. 5.
Dashiell Hammett. Den tynde mand.
Nigel Barnes. A Dream within a Dream - The Life of Edgar Allan Poe.
Paul Auster. The New York Trilogy.
Dennis Jürgensen. Uhyret i brønden.
Poul Sørensen ''Poeten.'' 12 Uhyggehistorier.

På grund af det smalle tidsvindue til læsning, er jeg kritisk overfor, hvilke bøger jeg tager fat på. Heldigvis var der meget få skuffelser blandt årets valg. Reuters 5, Morrisons Sula, The Mammoth Book of Haunted House Stories og On the Road, ville jeg dog gerne have været foruden. Jeg plejer at være begejstret for Morrison, men Sula var for rodet i struktur og føltes halvfærdig. Haunted House-antologien havde, på trods af over tusind sider, ikke mere end en håndfuld noveller, der formåede at være foruroligende. Beatgenerationens bibel, On the Road, havde jeg glædt mig til at læse i årevis, så skuffelsen var stor, da jeg blev færdig med klassikeren. Også her syntes jeg, romanen føltes rodet - hvilket måske passer godt til Kerouacs skriveteknik, som skulle have være meget spontan. Måske er værket for tidsbundet, en læser fra perioden ville påvirkes mere af det - dengang - kontroversielle indhold og livssyn.

To bøger var exceptionelle læseoplevelser: Kamilla Hega Holsts En kærlighedshistorie og Lars Husums Jeg er en hær. Begge romaner er fortalt i et stramt, men alligevel sanseligt sprog, og karaktertegningen er i særklasse. Som hos Kirsten Hammann holdes intet tilbage - særegne tanker og refleksioner, minder, handlermåder gør personerne unikke og derved rigtige mennesker, som læseren kommer ekstremt tæt på. Det er gribende og meget anbefalelsesværdig læsning, lige så godt som Austers The New York Trilogy.

Af horror var det en oplevelse at læse Christian Reslows Micki: 19:50, Jonas Wilmanns Mutagen, sidstnævnte har fantastiske detaljer, og man kommer til at tænke på en ung Clive Barker i sit ondeste lune. Michael Kamps Moln - jorden husker er decideret skræmmende, novellen ''Hospitalssengen'' glemmer jeg desværre aldrig, teksten er fuld af en sitrende intensitet, og her er noget på spil, som ikke er tilstede i de andre noveller. Antologien Velkommen til dybet var også en god oplevelse med mange stærke noveller.

Best Ghost Stories of Algeron Blackwood er sublim, stemningsmættet horror i samme klasse som Machen og M. R. James, og selvom jeg har læst meget Blackwood, var her en del fortællinger, jeg ikke er stødt på før. Især ''The Glamour of the Snow,'' ''The Empty House,'' ''The Listener,'' og selvfølgelig ''The Wendigo'' og ''The Willows'' er knugende og angstinducerende.

Ricard Matheson er altid god, og stilistisk kan jeg ikke få nok af ham. Titelnovellen i Duel - Terror Stories er et godt eksempel på hans fremragende stil. Den ultrakorte, geniale ''Born of Man and Woman'' skrevet i et bizart, hjemmegjort sprog - som maner rædselen frem netop ved dette greb - er endnu bedre. Men ellers er der for mange sci-fi noveller i samlingen efter min smag. Hans Nightmare at 20000 Feet er langt bedre.

Egentligt kunne jeg blive ved og ved, da jeg også burde nævne World War Zs fortræffeligheder samt Poe-biografien og Poul Sørensens gotiske historier. Jeg håber under alle omstændigheder, at jeg får læst lige så meget godt i 2012.

'Diget' i Halløj i betalingsringen

2011-12-28T20:36:00.001+01:00

Den 23. november 2011 besøgte Simon Juul fra radioprogrammet Halløj i betalingsringen (Radio24/syv) horrorforsker Mathias Clasen til et interview om ondskab og uhygge. Det blev en virkelig interessant samtale, Juul og Clasen kom vidt omkring og snakkede bl.a om horror som fiktion og som et grundvilkår for menneskelig eksistens; vampyren fra figurens udspring i folkloristiske myter til Twillight-sagaen. Derudover nævnte Clasen også andre vampyrserier, som har mere at byde på end nævnte Twilight, samt anbefalede andre horrorværker. Imellem dette var der også tid til at nævne min Diget, og romanens brug af dansk folklore.

Horrorinteresserede bør ikke snyde sig selv for en time i selskab med Mathias Clasen og en videbegærlig og lun Simon Juul. Interviewet kan høre her. Hvis man - ganske naturligt :) - mest er interesseret i at høre om Diget, kan man springe frem til udsendelsens 30. minut.

Video fra Bogforum

2011-12-01T10:47:00.000+01:00

Tellerup har lavet en video af sammenklippede interviews med forlagets forfattere til Bogforum 2011. Se bl.a. Dennis Jürgensen og Nick Clausen:

Bogforum

2011-11-17T21:04:00.000+01:00

I weekenden var der Bogforum, og jeg var for første gang med som et programindslag. En meget stor oplevelse. Lørdag kl. 14-16 signerede jeg bøger, og heldigvis sad jeg ikke i ensomhed og gnavede i penneskaftet. Tak til alle jer der kiggede forbi; det var fedt at møde jer og få en snak om bøger og skrivning.

Efter signeringsseancen var der programlagt en kort interview-session foran et kamera. Efter hvad jeg kan forstå, bliver interviewet klippet sammen med andre interviews af Tellerup-forfattere og lagt på Youtube i nær fremtid.

Forfatterarrangement på Fanø

2011-10-13T20:53:00.000+02:00

Mandag den 17. oktober holder jeg foredrag og læser op på Nordby Bibliotek på Fanø fra kl.16-17.30. Det glæder jeg mig meget til, og jeg er så småt ved at få styr på, hvad jeg vil sige og læse op fra.

Mit oplæg skal helst være lidt to-delt: en del som fortæller om selve det at skrive (udvikling, proces, værktøjer), da Fanø Forfatterskole er inviteret til arrangementet; og så en del som har udgangspunkt i det at skrive om det lokale, for de andre tilhørere. Heldigvis for flow'et i oplægget, hænger lokaliteten i høj grad sammen med skriveværktøjer for mig, især på grund af horrors afhængighed af stedet.

Et par ord fra Nordby Biblioteks pressemeddelelse:

''Teddy Vork er, når jeg selv skal sige det (Bo Knudsen), meget velvalgt til det nye biblioteks første forfatterarrangement: Han er en ny forfatter. Han får gode anmeldelser. Han henvender sig til en bred aldersgruppe, både voksne og unge. han udkommer på Forlaget Tellerup, som er det forlag, Dennis Jürgensen skrive for. Et forlag som mange unge forfattere, der skriver gys og fantasy, gerne ville i varmen hos. Teddy Vork er så godt som lokal, bosiddende i Tjæreborg. hans historier tager udgangspunkt i Vadehavet og egnen omkring ... en novelle foregår endda på Fanø.

Man kan læse mere om arrangementet her

Dansk Horror Selskab

2011-10-09T14:03:00.000+02:00

... er navnet på en ny forening stiftet af forskellige danske horrorforfattere og forlæggere. Jeg er så heldig at være blevet medlem og glæder mig til at se, hvad selskabet finder på. Desværre kunne jeg ikke deltage i sensommerens stiftende generalforsamling, eller være så aktiv i den indledende fase af foreningsdannelsen, da min kone er alvorligt syg for tiden.

Man kan læse meget mere om Dansk Horror Selskab på formandens (DKs mest kendte horrorforfatter, Steen Langstrup) hjemmeside eller læse den officielle pressemeddelelse

Lidt reklame

2011-09-23T20:22:00.000+02:00

Carina Evytt har netop udgivet sin tredje roman i Tellerup-regi, som jeg vil skynde mig at anbefale til alle, der holder af det makabre.

Evytt og jeg plejer at være testlæsere på hinandens tekster - for det meste en ret let opgave for mig, da hun skriver misundelsesværdigt flydende selv i sine udkast, mens hun må hakke sig igennem mere løse ting fra min hånd.

Og Jack the Rippers lærling er meget velskrevet. Romanen breder sig ud over et krydsfelt mellem psykologisk thriller og horror og handler om kirurgen Thomas, som altid har været fascineret af Jack the Ripper. Efter et mentalt sammenbrud forvandles denne fascination til besættelse, og kirurgi, kunst og hævntørst flyder sammen i et foruroligende billede.

Karakteren Thomas er efter min mening Evytts største bedrift hidtil som forfatter. På trods af de uhyrlige handlinger han begår, bliver man ved med at føle sympati for ham - ikke nogen let opgave for en forfatter. Jeg har ikke set det behandlet så godt andre steder end Michael C. Halls rolle som seriemorderen Dexter i tv-serien af samme navn (har desværre ikke læst Jeff Lindsays romaner, der ligger til grund for serien)

Man kan læse mere om Jack the Rippers lærling og Carina Evytt og endda få de første kapitler her

Lunken anmeldelse

2011-08-29T20:13:00.000+02:00

Jeg faldt for lidt tid siden over en anmeldelse af Diget på den interessante side Forbrugermania.com. Desværre var anmelderen ikke videre positiv og skriver bl.a.:
''Udgivelsen her vil især egne sig som animationsfilm, men som bog er jeg ikke overbevist. Jeg vil dog ikke være overrasket hvis Vork en dag udgiver en fantastisk historisk roman, hvis han altså tør give slip på detaljerne og lade hovedpersonen fører ham hvor historien skal hen.''

Hele anmeldelsen kan læses her

Jomfrurejse i Academia

2011-07-04T21:07:00.000+02:00

Rædsler fra Ribe og omegn - Skrækhistorien som global fortælling er titlen på en ny artikel af Mathias Clasen, ph.d-studerende ved Aarhus Universitet og horrorekspert, publiceret i Akademisk Kvarter. Artiklen handler om darwinistisk litteraturteori/analyse og min roman Diget, ja faktisk er den den flere steder en litterærdarwinistisk læsning af min historie - og derved bliver en af mine tekster hermed defloreret i akademisk regi. En stor dag!

Som i alle de artikler jeg de seneste år har læst af Clasen, argumenterer han også her overbevisende, fyndigt og velskrivende for relevansen af en evolutionbiologisk læsning af fiktion.

Det er virkelig interessant at se sin historie læst gennem en sådan optik, især når den flere gange zoomer ind på de aspekter, jeg håbede ville blive opfattet som helt centrale for fortællingen. De aspekter jeg selv undrer mig over ved tilværelsen, som man kan skrive rundt om, som når man med afsky iblandet fascination pirker til noget frastødende - og som horror og gotik efter min mening er særlig velegnet til.

Clasen skriver bl.a.:
Diget har flere tematiske spor (fx individet vs. gruppen; et tema, der er lige relevant i jæger-samler-samfund og moderne demokratier), men helt centralt skildres fiktive fortællingers kolossale psykologiske og kulturelle betydning – på godt og ondt: det er en religiøs fortælling om guder og ofringer der forårsager Knuds indespærring, og det er fortællinger om monstre og monsterjægere der bliver hans redning.

Man kan læse hele artiklen her

Anbefalet i Kristeligt Dagblad

2011-06-24T19:37:00.000+02:00

I mandag fik jeg at vide, at jeg var nævnt i Kristeligt dagblad. Det skete i artikelserien Mit kulturliv, hvor sognepræst og leder af Brorson-centeret i Ribe, Torben Bramming, i et interview blev bedt om at fortælle om kultur/læseoplevelser, som har haft betydning for ham. I en passage hvor han spørges om, hvad han vil anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu, svarer han:

''Jeg vil gerne anbefale nogle af de nygotiske romaner. De beskriver den samme myteverden, som folkeviserne beskriver, og så er de skrevet ind i en nutidig sammenhæng. Jeg kan blandt andet anbefale Teddy Vorks, Hvor skyggen falder.''

Det skal han have mange tak for. Jeg er desuden meget enig i, at horror i høj grad bygger på myter - både bevidst og ubevidst - som bryder frem i forskellige epokers foretrukne fiktionsformer.

Ned i novellen

2011-06-02T21:17:00.000+02:00

For en uges tid siden opdagede jeg på forfatter Lars Ahn Pedersens hjemmeside, at ''Gravsten væltet'' - en af mine noveller fra Hvor skyggen falder - var blevet 'antologiseret' i en samling ved navn Ned i novellen. Overraskende og glædeligt. Antologien ser interessant ud med dens bidrag fra en bred vifte af forfattere og 40! tekster delt op i realisme og fantastik og er tiltænkt en rolle som grundbogsmateriale til litteraturundervisning i 8-9. klasse.

Anmeldelse i Folkeskolen.dk

2011-05-10T14:34:00.006+02:00

For lidt tid siden blev Diget anmeldt i Folkeskolen.dk - en rigtig god anmeldelse. Så kan jeg bare håbe at der bliver bestilt nogle klassesæt.

I anmeldelsen står der bl.a.:

Uden at være en gyser i genrens sædvanlige forstand får romanen "Diget" alligevel de små hår til at rejse sig og hjertet til at stå stille på læseren ...
og
Bogen er velskrevet, og særligt måden, hvorpå de gamle sagn og myter danner grundlag for fortællingen, er interessant. Den er et godt bud på et "historisk gys" til de ældste læsere i folkeskolen (og voksne!) og i særdeleshed til dem, som kræver spænding fra første side.

Hele anmeldelsen (indeholder spoiler!) kan læses her,
(den afslører dog ret meget af plottet, så hvis man har planer om at læse Diget, skal man fortsætte varsomt)

Diget anbefalet hos Locus

2011-04-24T21:12:00.001+02:00

Locus online - med den yderst mundrette undertitel: The Website of The Magazine of The Sience Fiction & Fantasy Field - publicerer åbenbart hvert år en liste med anbefalelsesværdige værker fra ikke-engelsktalende lande. En til to læsere i hvert land udpeges af redaktionen til at nævne de fem bedste bøger inden for de fantastiske genrer i det gældende år.

I år var læserne bibliotekarerne/anmeldere Janus Andersen og Zenia Johnsen, og de havde sørme Diget med blandt de fem bedste udgivelser. De skriver bl.a. om Diget:

The power of Diget comes from its use of old Danish myths and legends and its refusal to tell us what is waiting there in the dark, just outside Knud's touch.

Jeg takker mange gange for ordene, det er stort at blive nævnt i Locus. Resten af listen og anbefalinger fra de andre lande kan læses her

''Frederik og snemanden''

2011-04-17T19:35:00.003+02:00

Min novelle ''Frederik og snemanden'' kan nu købes som e-bog (og det til kun 9,- eller endda endnu billigere på visse sites).

''Frederik og snemanden'' vandt Foreningen Fantastiks novellekonkurrence i 2006 og blev efterfølgende publiceret i foreningens magasin, Himmelskibet. Da jeg kom i tanke om, at rettighederne til udgivelsen af novellen var faldet tilbage til mig (det er vist 1 år, man regner med) tænkte jeg, at historien måske kunne bruges på en eller anden måde, selvom den ikke umiddelbart ville passe ind blandt de noveller, jeg arbejder på nu. Men jeg sendte den til Tellerup, som heldigvis gerne ville lave et eller andet med den.

Det har været ret interessant at skrive novellen igennem igen, ikke så meget på det sproglige eller handlingsmæssige plan, men mere inspirationsmæssigt. Jeg har kunnet se, hvor de grundlæggende ideer og motiver i novellen stammer fra tydeligere end før.

''Frederik og snemanden'' er en ret simpel fortælling om en dreng og en snemand, der ikke står så ubevægelig, som den burde. Da en ven læste historien, spurgte han, om Dennis Jürgensen ikke havde skrevet noget lignende. Det mente jeg først ikke, selv om det egentligt lød bekendt, men jeg tjekkede lige. Det viste så at være tilfældet (''Snemanden'' i Midnatstimen), og jeg kunne egentligt godt huske, at jeg havde læst den, da jeg skimmede historien. I den forbindelse kom jeg til at huske på de utallige Steen og Stoffer-album, jeg kværnede som yngre, hvor der også optrådte foruroligende snemænd. Derudover husker jeg også tydeligt den snemand (fotografiet ovenfor), min far byggede til mig, da jeg var helt lille. Jeg var rædselsslagen for den, og havde mareridt om den om natten. Min far er desuden meget lig faren i min novelle (kan jeg nu se) - drillesyg, fuld af skøre indfald og indehaver af en løbsk fantasi. Han introducerede mig til en del fantasivæsener, jeg ikke var helt tryg ved. Jeps, nok ikke så pædagogisk et træk, men jeg ville måske ikke skrive, hvad jeg skriver i dag uden hans historier. En af skabningerne, Svupben (det er den lyd, han laver, når han går, Teddy!), var jeg særligt bange for, og Svupben optræder da også i en af de historier, jeg arbejder på for tiden.

Men det er sjovt at se, hvordan de historier, man har været udsat for tidligere, nærmest synker ned og begraves i bundfaldet i ens myth pool (som vist er Stephen Kings betegnelse). En gang imellem får man fat i noget, når man trækker våd i det plumrede vand.

Faren i ''Frederik og snemanden'' hedder passende nok Dennis, og snemanden bærer selvfølgelig en bowlerhat.

''Frederik og snemanden'' kan bl.a. købes her eller her

Krimimesse i Horsens Statsfængsel 2011

2011-04-08T10:59:00.000+02:00

I morgen skal jeg for første gang til Krimimessen i Horsens. Her skal jeg kl. 14.15 deltage i en paneldebat om Dansk Horror lige nu med navne som horroreksperterne Mathias Clasen, Jette Holst og Rikke Schubart og forfatteren Steen Langstrup. Det glæder jeg mig selvfølgelig meget til ... og så at vandre rundt i det gamle fængsel - som skulle være et af de steder i Danmark med mest paranormal aktivitet - og se de forskellige stande samt høre en vifte af forskellige oplæg og forfattere, bl. a. en livetransmission med Dean Koontz, som jeg læste meget som teenager. Jeg håber også at få set og hørt Jean-Christophe Grangé, som ret succesfuldt formår at introducere det fantastiske i mange af sine krimier.

Man kan se se hele programmet for Krimimessen her

Billeder fra Litteraturdagen

2011-04-06T12:39:00.001+02:00

'Diget' og 'Hvor skyggen falder' som e-bøger

2011-03-30T15:43:00.001+02:00

Så kan man købe mine bøger køber som e-bøger, og endda til en billig penge. Fx hos:

Riidr.com/Diget
Riidr.com/Hvorskyggenfalder

eller

Saxo.com/Diget
Booksnob.com/hvorskyggenfalder

og få bogen inden for 10 minutter.

Tv-interview

2011-03-22T13:23:00.001+01:00

I sidste uge blev jeg interviewet af Tv-Syd i forbindelse med Litteraturdagen på Esbjerg Hovedbibliotek. Journalisten lokkede mig også til at læse lidt op fra Diget.

Indslaget kan ses her - det begynder ca. 2 minutter inde i udsendelsen:

Inspirationsdag for læsekredse og andre læseheste

2011-03-15T15:29:00.000+01:00

... er overskriften for en lille litteraturfestival, som løber af stablen lørdag den 19. marts på Esbjerg Hovedbibliotek. Kl. 16 skal jeg på scenen en lille times tid for at fortælle lidt om mine skriverier og læse op; bl. a. fra Diget, men måske også noget helt nyt.

Programmet er yderst tætpakket og interessant (se det her), og jeg glæder mig f. eks. meget til at opleve Jens Blendstrup optræde og høre Johannes Riis' foredrag.

Novelle og lyd

2011-03-07T14:18:00.003+01:00

I denne uge tager jeg hul på et projekt, jeg har glædet mig til længe: at omsætte en af mine noveller, ''Folden,'' til lyd. Projektet blev født, da jeg og en god ven, Claus Gahrn, som er uddannet komponist og bl.a. arbejder som filmkomponist, talte om at lave et projekt sammen. Claus har en dejlig sund interesse for de fantastiske genrer, især science fiction, men heldigvis for mig holder han også meget af horror, for ''Folden'' er rendyrket horror.

Mange af Claus' lækre kompositioner kan høres på hans hjemmesider: http://www.clausgahrn.dk/ og http://www.filmkomponist.dk/ , bl.a. hans musik til den prisbelønnede machinima-dokumentar Success Begets Success og den interessante danske horror-kortfilm ''Sulten.''

Nu gælder det bare om at finde den rette formel til forvandlingen fra novelle til lyd. Det bliver ikke oplæsning kombineret med lydeffekter, som man kender fra hørespil og lign., men nok mere noget ambience koblet med ordenes associationer ... Claus har en masse ideer, jeg først vil afsløre senere. Dog kommer jeg til at skulle læse lidt højt, og må derfor lide den tort at skulle høre min sprukne røst. Forhåbentlig kan den køres gennem et eller andet filter, indtil den lyder som en natradiostemme.

En lille teaser fra novellen, som handler om Martin, vordende far i gang med at tapetsere og klargøre det nyligt købte hus, da han opdager en lille fold i tapetet. Den vokser øjensynligt, når han ikke kigger ... til en mærkelig form:

Da han fik øje på tapetfolderne igen, satte han sig forbavset på trappestien og stirrede på dem.
Der var seks nu. I en vifte med den originale øverst. Den var vokset yderligere og havde slået endnu et knæk nedad, så den bredte sig ind på det næste tapetstykke. De seks folder samlede sig i een stor fold, som krogede kviste på en gren.

Velkommen til dybet II

2011-03-03T15:23:00.000+01:00

Så kom Velkommen til dybet på gaden efter et par uforudsete forhindringer. Bogen er en horror-antologi fra Tellerup, redigeret af horrorekspert Mathias Clasen. Den indeholder 13 (+1 bonushistorie) noveller, samt et kapitel om horrorgenrens historie og motiver. Jeg har skrevet en af novellerne, ''Isolde,'' - en ret twisted love story.

Velkommen til dybet kan bestilles her

Glimrende anmeldelse i Jydske Vestkysten

2011-02-01T16:57:00.000+01:00

Bedre sent end aldrig. Jydske Vestkysten bad om et anmeldereksemplar af Diget samme uge, som bogen blev udgivet (1. okt. 2010), men der kom aldrig en anmeldelse ... altså ikke før i tirsdags. At anmeldelsen alligevel dukkede på, skyldes sikkert portrætartiklen om mig, der kom et par dage før: ''Talent tæt på; Gyserforfatteren, der var let at skræmme.''

Men heldigvis kom der en anmeldelse, udførlig og virkelig god. Diget beskrives bl.a. således:

''Vork byder på en sand tour de force gennem middelalder-overtro, djævelskab og heltesagn, men det er først og fremmest i skildringen af Knuds kamp for overlevelse i diget, at der sprudles sprogligt. Og her er Vork virkelig i sit es.''

Hele anmeldelsen kan læses her

Talent tæt på: ''Gyserforfatteren, der var let at skræmme''

2011-01-24T17:45:00.001+01:00

Jydske Vestkysten har de sidste par søndage kørt et tema om lokale talenter inden for de forskellige kunstneriske retninger. I går kom turen til forfatteren, og det var mig, der var så heldig at blive valgt som repræsentant for den gruppe.

Artiklen ''Gyserforfatteren, der var let at skræmme'' kan læses her:

Venstre side
Højre side

Bøger i 2010

2011-01-17T21:07:00.002+01:00

Jeg fik læst rigtig meget godt i 2010:

Lone Abouras. Føtexsøen.
Kim Fupz Aakeson. Dyrekredsen.
Caitlin R. Kiernan. Threshold.
Benn Q. Holm. Frederik Wenzels rejse.
John Grafton (red.) Great Horror Stories.
Philip Mcfarland. Hawthorne in Concord.
Christina Hesselholdt. I familiens skød.
Pia Juul. Mordet på Halland.
Dan Simmons. Song of Kali.
Chad Kultgen. En helt almindelig han.
Maja Lucas. Kathrines hånd.
Steen Langstrup. Plantagen I - den hvilende ondskab.
Stephen King. Just after Sunset.
Kirsten Hammann. En dråbe i havet.
Susan Hill. The Man in the Picture.
Susan Hill. The Woman in Black.
Caitlin R. Kiernan. The Red Tree.
Kenneth Bøgh Andersen. En rejse gennem natten 2.
Jan Sonnergaard. Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom.
Adam Nevill. Apartment 16.
Chris Ware. Jimmy Corrigan - The smartest Kid on Earth. (grafisk roman)
Julie Lindegaard. Bliv synlig i medierne.
Morten Sabroe. Du som er i himlen.
Bo Green Jensen. Dansen gennem sommeren.
Koji Suzuki. Spiral.
Thomas Strømsholt. De underjordiske.
Bente Clod. Skriv en film.
Ellen Datlow (red.) Best Horror of the Year - Volume one.
Jacob Ejersbo. Eksil.
Dennis Jürgensen. Dødens mange facetter.
Joe Hill. Horns.
Tine Enger. Fjern.
Robert Kirkman. The Walking Dead, vol. 1-3 (grafiske romaner)

En del bøger gjorde gjorde et meget stort indtryk på mig - bl. a. Hammanns En dråbe i havet, Maja Lucas' Kathrines hånd, Sabroes Du som er i himlen og Q. Holms Frederik Wenzels rejse. Jeg tror, det først og fremmest skyldtes disse forfatteres eminente personskildringer. Alle har en dyb karaktertroværdighed - en følelse af ægthed i erindringerne, refleksionerne og detaljerne - intet holdes tilbage. Især En dråbe i havet er et mesterlig i dette aspekt.

Inden for horrorgenren løb jeg på et par skuffelser. Hold jer langt væk fra Suzukis Spiral, som vel prøver at udforske en ret spændende ide, men det fade sprog dræner alt liv fra forsøget. Kings Just after Sunset er efter min mening fyldt med skitser og halve ideer, men langnovellen 'N' redder det hele og er årets bedste horroroplevelse for mig ... eller er det Kiernans The Red Tree. Egentligt læste jeg den kun fordi, jeg faldt over en omtale på nettet - og det lød som min netop færdige roman Under blodbøgen, og det ville ikke være til at holde ud, hvis sammenfaldet var for stort (Jeg har stadig 60 siders manuskript til en roman, der foregår på et plejehjem, som ligger hensygnende, fordi der var for mange ligheder med Michael Kamps glimrende Hvor de gamle visner). Heldigvis var det ikke tilfældet med The Red Tree og Under blodbøgen; Red Tree er fantastisk skrevet og lysår bedre end hendes svage Threshold.

Simmons Song of Kali, Hills spøgelsesromaner og selvfølgelig Strømsholts De underjordiske er også yderst anbefalelsesværdige - sidstnævnte gør mig simplethen forelsket på ny i det danske sprog - jeg troede ikke det kunne have så mange muligheder. Han skriver som en tung, tung basgang.

Portræt af en kulturperson

2010-12-16T15:28:00.000+01:00

Lokalavisen Budstikken -Esbjerg kører for tiden en serie, hvor de portrætterer kunstnere, som har sine rødder i Esbjerg. I denne uge kom der et portræt af mig - ''Gys i gader og stræder og på hjernen,'' der kan læses her.

Anmeldelse

2010-12-07T15:48:00.000+01:00

Bogvægten har også anmeldt Diget, egentligt en ret intetsigende anmeldelse, som mest består af faktuelle sager og referat. Men der skrives dog, at ''ideen med at indfange middelalderens fortællinger i en bog om en dreng er interessant ... og måske en anvendelig indgang til historie/dansk i skolen.''

Velkommen til dybet

2010-11-24T22:15:00.002+01:00

er titlen på horror-novelleantologien fra Tellerup, som jeg har omtalt i et tidligere indlæg. Mit bidrag, novellen ''Isolde,'' er en meget twisted kærlighedshistorie, som jeg aldrig håber min mor eller svigermor kommer til at læse ... ikke fordi de på nogen måde optræder i historien :)

Jeg glæder mig vildt til at læse samlingens andre noveller, hvilket skulle kunne lade sig gøre sidst på året eller i begyndelsen af det nye, alt efter hvad trykkeriet magter.

Interview på lokal-tv

2010-11-19T11:06:00.000+01:00

For et par uger siden blev jeg ringet op af en lille lokal tv-station, som gerne ville lave et interview med mig. Der blev optaget en 30-minutters version og en 12-minutters. Jeg var ret nervøs, da jeg mødte op i studiet - jeg har ikke prøvet at blive filmet før - men studieværten skabte hurtigt en behagelig og afslappet atmosfære. De første par minutter lignede jeg vel alligevel et rådyr fanget i forlygterne.

Man kan se interviewet her.

(Desværre er der ikke tidskode på udsendelsen som indeholder flere interviews, men man kan trykke sig frem til mit med tidsmarkøren).

Anmeldelser

2010-11-13T15:12:00.003+01:00

Diget har fået en del anmeldelser den sidste måned - heldigvis gode. Det er jeg meget taknemmelig for, både at folk kunne lide romanen, men også at der overhovedet kom anmeldelser.

Gyseren.dk kom med den første anmeldelse og skrev blandt andet:

“Diget” er velskrevet, og jeg kan rigtig godt lide idéen bag romanen – at samle gamle danske sagn og myter og genfortælle dem for nutiden. For hvor mange har egentlig læst historien om Bjovulf, og kender ikke blot fortællingen fra Hollywood-filmatiseringen “The 13th Warrior” med den spanske flødebolle Antonio Banderas i hovedrollen?
Set-uppet lykkes et langt stykke hen ad vejen, og Vork fremmaner en dyster historie, som foregår i en totalt angstfremkaldende atmosfære. Da landsbyboerne smider Knud ind i kammeret, og lyset langsomt forsvinder, efterhånden som de kaster jord på, fik jeg helt klaustrofobiske fornemmelser – og jeg er ellers ikke mørkeræd.

Resten af anmeldelsen kan læses her.

Den elektriske kanin skrev bl. a.:

Vork beviser endnu en gang, at han har et godt greb om sine virkemidler – og sætter streg under, at horror også handler om at få folk til at tøve: hvad er det i virkeligheden, der sker – er der ting i mørket, eller er det blot Knuds fantasi? Han trækker i trådene, så både Knud og læser må danse, til tider næsten så det er en pine. For mig er dette ofte en type horror, der fejler, men netop Vorks evner udi af fremmane stemninger gjorde, at jeg lod mig drage ind i historien alligevel. Og så er det altså en genistreg at gribe til sagnene, som det sker her – det er som at begrave hænderne i muldjord: tungt og mørkt og fuldt af liv. Der ligger masser af grumme historier og venter der, og man kunne næsten ønske, at forfatteren ville folde nogle af dem mere ud.

Resten her.

Både Jette Holst (Gyseren.dk) og Janus Andersen (Den elektriske kanin) har desuden lagt deres anmeldelser på henholdsvis horrorsiden.dk, litteratursiden.dk, bogrummet.dk; fortællingen.dk - hvilket er ganske fedt, da det spreder budskabet.

Der er også kommet en anmeldelse på fyldepennen.dk:

Stemningen i diget er fortættet, angstfuld og klaustrofobisk, og hvis hele romanen foregik derinde, ville læseren – i hvert fald denne – hurtigt blive desperat efter frisk luft og dagslys. Heldigvis er Knuds nutid kun den ene komponent i den fletning, der udgør romanen.

De to andre komponenter er Knuds minder om sine egne oplevelser og en fantastisk skattekiste af almuefortællinger om helte, uhyrer, ellefolk, åmænd, De Underjordiske og … og … og … De er alle repræsenterede, for Knud har suget historier til sig hele sit liv, og i digets mørke opdager han de kræfter der ligger i fantasien.
På den måde bliver ”Diget” – på samme tid – en underholdende og nærværende historisk roman, og en nervepirrende vandring i grænselandet mellem liv og død hvor nogle skygger er dybere end andre.
I lektørudtalelsen – som anvendes af biblioteker til at udvælge materiale – må lektøren opgive at finde en anden roman at sammenligne ”Diget” med, og jeg er fuldstændig enig. ”Diget” er indtil videre enestående i sin opbygning, men denne læser ser meget gerne at den bliver foregangsbog for mange andre, da jeg ser den som en forfriskende indførsel i (eller genopfriskning af) alle de gamle sagn, myter og skumle folkeviser der ellers er i overhængende risiko for at forsvinde i glemslen.

Se resten her.

Senest har Diget fået denne fremragende anmeldelse fra den yderst spændende horrorblog Skræk og rædsel:

Nede i digets mørke kommer Knud nemlig til at tænke på ting, han har oplevet i sit korte liv og de historier og digte, han har hørt. På den måde flettes de gamle fortællinger ind i den overordnede historie om Knuds overlevelseskamp. Det må siges at være lidt af et vovestykke, men Teddy Vork er en fremragende skribent, der får dette eksperiment til at gå op i en højere enhed.
...
DIGET foregår nemlig i en grum og barsk verden, hvor hver eneste dag var en kamp for at overleve. Selv helte-kvadet om Bjovulf har en dyster undertone, der er med til at understrege desperationen i Knuds forsøg på at kapere den forfærdelige situation, han er havnet i. At selve rammen i sig selv er klaustrofobisk, gør bare det hele endnu mere nervepirrende. Jeg er sikker på, at mange læsere vil få åndenød under indledningen, hvor Knud spærres inde i diget. Det er mesterligt skrevet.

Læs mere her.

Sammen med lektørudtalelsen kan jeg kun være tilfreds med modtagelsen af Diget. Nu ser jeg frem til en mindre nervepirrende tid, hvor jeg ikke får svedige håndflader og hjertebanken, når jeg åbner min mail.

Lektørudtalelse

2010-11-04T10:31:00.000+01:00

Så har Diget fået sin lektørudtalelse. En bedømmelse jeg har været ekstremt spændt på, da romanen er lidt speciel med mange forskellige fortællinger flettet ind i hovedhandlingen. Heldigvis var lektøren ret begejstret og skriver mange gode ting.

Jeg må kun citere 10%, så det bliver følgende passage, som nævner det, jeg selv håbede, jeg kunne gøre med Diget:

''En velskrevet roman der forener flere genrer på en ny måde. ''

Hvis man er nysgerring, kan man læse hele lektørudtalelsen under bogen hos Tellerup.

Halloween og namedropping

2010-11-01T13:40:00.000+01:00

Nu er det nok lige på falderebet med Halloween, men Esbjerg Bibliotek har lavet en lille inspirationsguide til det korte gys i anledning af de dødes rendez-vous med de levende. Listen kommer ret godt omkring, fra Skygger - to århundreders danske gys redigeret af Steen Langstrup til Michael Kamps Hvor de gamle visner over Horror.dk og Lovecraftinspirerede noveller i Lyden af vanvid redigeret af Henrik S. Harksen.

Min egen Hvor Skyggen falder nævnes også, og de er så venlige at skrive:

''Endelig må man jo ikke glemme, at vi i Esbjerg faktisk har en af landets mest lovende unge gyserforfattere, Teddy Vork, så hvis man kan lide sine gysere med et lokalt anstrøg, så er her en rigtig lækkerbisken.''

Tak for det.

Man kan se hele inspirationslisten her. Og nu vil jeg så skynde mig at låne Hanna Lützens meget roste novellesamling Rødt til en død årstid, som jeg desværre aldrig har fået læst.

Oplæsning og reception

2010-10-26T20:12:00.000+02:00

I morgen skal jeg fortælle lidt om Diget og læse lidt op på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, hvor jeg også arbejder en del dage om ugen. Arrangementet er stablet på benene for at markere en renovering af skolens bibliotek og kommer til at foregå i kantinen ved biblioteket kl. 14.15.

Der vil være lidt godt at spise og drikke samt nogle eksemplarer af Diget at købe, hvis det skulle være noget. Er I i nærheden og har tid, så kig endelig forbi.

Fantastiske forfattere

2010-10-21T11:52:00.000+02:00

For nogle dage siden blev jeg interviewet af Janus Andersen, manden bag hjemmesiden fantastiskeforfattere.dk, om Diget og horrorgenren.

Spørgsmålene var interessante, fordi de tvang mig til at reflektere over en del ting, jeg ikke havde formuleret helt klart for mig selv, før jeg blev tvunget til det.

Et af hans spørgsmål og mit svar var bl. a.:

Jeg synes at horror, der foregår i Danmark, må være ekstra svær at skrive – det land, vi lever i, kan virke for genkendeligt og almindeligt til, at det kan være skræmmende. Har du gjort dig nogle tanker om det problem?

Jeg har det faktisk lige modsat. For mig bliver det mere skræmmende, jo tættere vi er på det almindelige og hverdagen. Hvis det rædselsfulde kan eksistere her, lige ved siden af os, er det for mig meget mere skræmmende. Horror er vel den genre, som afhænger mest af lokaliteten – det er fra den, atmosfære flyder, den man kan trække de brugbare stemningsdetaljer ud af – nogle af de greb, jeg har arbejdet og stadig arbejder mest med. Jeg er overbevist om, at alle steder har potentiale for horror, det gælder bare om at få det rette syn på stedet, se det gennem et mørkt glas. Jeg har lige skrevet en horrornovelle, som foregår i en dagpleje ved højlys dag, og den lykkedes ret godt, synes jeg.

Man kan læse hele interviewet her (og mange andre spændende Q & A fra forfattere som skriver i de fantastiske genrer)

Omtale

2010-10-17T21:12:00.000+02:00

Det har været to hektiske uger siden Diget kom på gaden, ja faktisk travlt før også, med forberedelse af foredrag, fotografier, pressemeddelelser og besøg hos boghandlere og museer.

Men det er ganske fedt at se alt arbejdet bære frugt. Der har været massiv presseomtale af Diget i den lokale presse og den mere regionale. Mange af artiklerne har været rigtig gode og fyldige, som man kan se her:

Jydske Vestkysten: ''Esbjerg-forfatter bogaktuel med sagnhistorie fra Ribe''

Budstikken Ribe-Bramming: ''Ny bog: Gys og gru udspiller sig alle vegne - selv i marsken ved Ribe''

Ugeavisen Ribe: ''Fortidens rædsler''

Ugeavisen Esbjerg: ''Gyset på Diget''

Det har været interessant at forsøge sig med lidt markedsføring lokalt, men nu glæder jeg mig til at komme i gang med at skrive igen.

Oplæsning til skriveworkshop

2010-10-13T14:19:00.000+02:00

Det er i aften kl. 19, jeg skal fortælle og læse lidt op til et arrangement på Kolding Bibliotek (se mere om aftenen her). Jeg er ikke så nervøs, som jeg plejer, men glæder mig faktisk. Måske skyldes det tilvænning - det er mit femte foredrag - men jeg tror også, at det spiller en rolle, at jeg skal fortælle om min tilgang til skrivning, samt hvordan jeg har brugt Internettet til at sparre med andre skrivende; to aspekter jeg har en klar holdning til og kender til bunds. Og så ser jeg selvfølgelig frem til at læse op fra Diget for første gang.

Pressebilleder til Diget

2010-10-06T12:41:00.000+02:00

Billederne er taget af min kære søster, Ditte Vork Huitfelt.

Digebrud

2010-10-04T14:19:00.000+02:00

Så er Diget på gaden og kan købes i alle boglader, både fysiske og virtuelle og selvfølgelig også direkte fra Tellerup.

At få en kasse ind ad døren fyldt med eksemplarer, er en high, der ikke overstiges af meget andet (måske antagelsen), og som alle forældre tænker om deres børn, synes jeg, at min bog er særlig smuk og helt usædvanlig. Størrelsen kunne ikke være bedre, eller tykkelsen, sidernes tekstur, opsætningen, fonten, kapiteltypen, og slet ikke det fremragende omslag af Peter Nielsen, som rammer stemningen i romanen lige i øjet.

Foredrag på Kolding Bibliotek

2010-09-22T14:00:00.000+02:00

Den 13. oktober kl. 19.00 holder jeg foredrag og læser lidt op på Kolding Bibliotek. Det er et foredrag arrangeret af foreningen litteratur6000 og har titlen: Fra skrivebordsskuffe til forlagsudgivelse. Foreningen beskriver indholdet således:

Forfatteren Teddy Vork, der netop har udgivet sin anden bog ”Diget” på forlaget Tellerup, fortæller denne aften om internettet som skriveværksted.

Foredraget henvender sig til deltagere i skrive-værkstedet, men andre er også meget velkomne.

Selv har han brugt nettet som et springbræt til forfatterkarrieren, hvor online sparring med forfattere og forfatterspirer i høj grad har udviklet hans skrive-færdigheder. Ud over at fortælle om hvordan man kan indgå i kritisk tekstlæsning på nettet, vil han også tale om sin egen start som skrivende fra de første ansatser til historier til udgivelse på et etableret forlag.

Teddy Vork (født 1977) skriver indenfor horrorgenren, og debuterede i 2008 med novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”, som blev flot modtaget. Teddy Vork er cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab

Onsdag d. 13. oktober kl. 19.00
på Kolding Bibliotek
Entre: 50 kr. / Medlemmer af Litteratur6000: 35 kr.
Deltagere i skriveværkstedet: Gratis
Billetbestilling på email:
thorkild@brunsborg.dk eller tlf.: 7555 2243

Man kan læse mere om arrangementet og praktiske info her:

http://www.koldingbib.dk/00038/03764/

Diget næsten ude

2010-09-01T10:52:00.000+02:00

Så er Diget på trapperne og kan forudbestilles på Tellerups hjemmeside. Ikke nok med det, man kan også læse hele det første kapitel.
http://tellerup.dk/?Bog=1342

Kun 6 stk. tilbage

2010-08-19T10:49:00.000+02:00

Så er der kun seks eksemplarer af Hvor skyggen falder tilbage på forlagets lager. Jeg er ikke sikker på at den bliver genoptrykt, så hvis man vil have fingrene i et eksemplar, må man hellere trykke på billedet af bogen til højre eller følge linket her: http://tellerup.dk/?Bog=1225

Diget sat op

2010-08-10T18:36:00.000+02:00

Det endelige omslag + sats til Diget skulle nu være tæt på klar. Det vil sige, at nu mangler blot en gennemlæsning og korrektur, så går hele baduljen til tryk.

Og snart kommer der en bog ud af det hele. En bog. Sgu.

Mange ting for

2010-08-01T14:11:00.000+02:00

Sommerferien og en tre-ugers absolut skrivepause er ved at være slut, og det næste halve år byder på en hel del projekter. Ved at skrive dem her, kan jeg forhåbentlig holde mig fast på dem ... som en kontrakt eller pagt.

Diget indtager selvfølgelig førstepladsen på prioritetslisten. Der mangler stadig en sidste korrektur og andre mindre ting + sikkert noget jeg ikke kan forudse. Derudover skal der skrives pressemeddelelse og forsøges at få nogle medier i tale.

Den lange novelle ''De rette omgivelser'' fylder også en del. Jeg er kommet forholdsvist langt i redigeringen, men der resterer stadig en del omskrivninger.

Den seneste roman er sådan set skrevet færdig, men jeg har opdaget, at jeg mangler en enkelt scene/kapitel, der skal skrives og indsættes i den sidste tredjedel.

Sammen med en god og dramaturkyndig ven er jeg begyndt at arbejde på et manuskript til en horrorfilm. Det er spændende og givende at arbejde sammen om et projekt, hvor man skal vende ens ideer med en anden part. Forhåbentlig kan forsøget i denne form også bruges som en øvelse i at forbedre min dialogskrivning.

Sommerferiens skrivevakuum har været tiltrængt, og det har været fedt at opleve hvordan ens tanker er gået på jagt efter nye ideer. Og for et par uger siden fangede de et længe ønsket, men flygtigt bytte: Hvordan jeg kunne få romanen Under blodbøgen til at fungere (den har ligget som skamskudt dyr i min skuffe et par år). Nu kan jeg ikke vente med at få den gennemskrevet.

Som det fremgår, efterlader ovenstående ikke plads til ret meget skrivning af nye tekster. For en gangs skyld, passer det mig fint - det holder ikke for mig at have to romaner og omkring 30 noveller liggende uredigerede, slet ikke når de som nu er begyndt at ulme. Men selvfølgelig skal jeg skrive, måske bliver det til en enkelt novelle, ellers vil jeg koncentrere mig om de skriveøvelser, jeg har udtænkt for at forbedre mine svage punkter.

Diget skrider fremad

2010-06-27T15:59:00.000+02:00

Efter lang tid hvor det har været forholdsvis stille omkring Diget, tog forberedelserne til udgivelse pludselig fart i begyndelsen af juni. Redaktøren og jeg har været gennem en omgang 'manuspleje' samt redigering af denne pleje. Desuden har jeg skrevet en del forslag til bagsidetekst (damn, det er ikke min yndlingsbeskæftigelse) samt forslag til en art undertitel/tagline. Endnu ved jeg ikke, om disse forslag bliver godkendt.

Største oplevelse kom dog forrige lørdag, hvor jeg fik tilsendt en skitse af omslaget. Da filen begyndte at åbne, holdt jeg vejret, og ... mærkede mit ansigt fortrække sig i et bredt smil, idet jeg så billedet. Til dels pga. resultatet, som jeg er yderst tilfreds med - det emmer af den samme forblæste, dystre stemning, som jeg håber, teksten indeholder. Men man skal nok ikke ignorere det faktum, at blot det at se omslaget, betyder at Diget er en bog, bliver en bog, og ikke forbliver endnu et manuskript i word, som jeg har så mange liggende af. Nogen har taget udgangspunkt i min tekst og skabt en illustration, der skal formidle denne. Det bliver jeg aldrig træt af.

Bagsidetekst

2010-06-05T20:37:00.000+02:00

For tiden er jeg i gang med at skrive forskellige forslag til bagsidetekst til Diget. Det er skægt, men også hulens svært at komprimere en roman til nogle få sætninger, der skal virke som appetitvækker - især når man som forfatteren kender teksten så indgående og gerne vil have alle nuancer og tematiske småtterier med.

Jeg kan huske jeg engang så en halvdårlig film med Ben Affleck, hvor han job var at skrive disse blurbs, som de åbenbart hedder på engelsk. Et tough job, men jeg tror det bliver lettere med Diget end det var tilfældet med Hvor skyggen falder, da jeg her skulle blurbe hver eneste novelle og samle dem i et fælles motiv.

Tellerups novellekonkurrence

2010-05-16T15:02:00.000+02:00

Jeg har netop opdaget, at Tellerup har annonceret vinderne af forlagets horrorkonkurrence. Ud over mit eget bidrag er der fundet plads til 12 andre noveller, hvis titler og forfattere kan ses her: http://tellerup.dk/?Info=Novellekonkurrence

Jeg kan ikke vente med at holde antologien, se omslaget, fontene, layoutet, mærke papirtykkelsen og læse alle de andre noveller. Hvornår den kommer ud, ved jeg ikke. Min egen novelle har været igennem manuspleje, og det har de andre vist også, men hvor længe der går med at lave den sidste korrektur, sats og tryk, har jeg ingen anelse om. Forhåbentlig ikke alt for længe.

En stolt mand

2010-05-07T14:40:00.000+02:00

Mine kære kone, Anne Mette, som også skriver, sendte i februar et romanmanuskript til Gyldendal. Da manuskriptet er det første, hun nogensidne har sendt ind, var succeskriteriet en udtalelse. For et par dage siden kom svaret.

Desværre var det et afslag, men det flotteste afslag jeg til dato har læst. To redaktører udtalte sig meget positivt og opfordrede hende til at foretage nogle justeringer og overvejelser, og så ville de gerne se manuskriptet igen.

Joh, et afslag kan man godt være stolt af, og det viser, at der ikke er langt til målet.

Der skrives løs

2010-04-15T13:31:00.000+02:00

Diget er nu hos forlagets manusplejer, som er samme person, der læste korrektur på Hvor skyggen falder. Det kan jeg ikke være andet end tilfreds med, da hun er virkelig pertentlig, vidende og skarp (og skrap - jeg fik røde ører et par gange over nogle dumme fejl, jeg havde lavet). Nu ved jeg, at Diget kommer ud toptrimmet.

De sidste par måneder har jeg skrevet løs - endelig var der tid til mere end de 1-2 timer om dagen. Jeg har rundet 40.000 ord og bevæget mig ind i den sidste tredjedel af en ny roman - en spøgelseshistorie, men med en noget anden type gespenst end det æteriske væsen, man kender så godt.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at redigere ''De rette omgivelser,'' en forholdsvis lang novelle på 30 sider, jeg skrev for lang tid siden. Den er inspireret af Ambrose Bierces fremragende ''The Suitable Surroundings'' og min kones favorit blandt det, hun har læst af mig. Det varer ikke så forfærdeligt længe, før den er helt færdig. Så må den ligge med de andre færdige noveller, indtil den på en eller anden måde kan komme ud engang.

Jeg kommer ikke til at skrive filmmanuskript i denne omgang - de interesserede personer kunne ikke vente, hvilket er meget forståeligt. Dog har de spurgt om de måtte vende tilbage en anden gang, og det er jeg selvfølgelig meget interesseret i.

Ekspertlæsning

2010-03-27T20:42:00.001+01:00

Da Diget foregår i middelalderen, har en kyndig i både den tid og lokalområdet læst romanen igennem for at sikre, at jeg ikke har lavet for mange historiske fejl. Nu har jeg så fået svar, og manuskriptet indeholdt da en del fejl, der skal rettes.

Jeg er glad for at de fejl nu bliver elimineret, men faktisk er jeg endnu mere tilfreds med, at det var naturvejlederen Hrolf Thorulf, som indvilgede i at gennemlæse Diget. Så kunne jeg nemlig takke ham . Det var nemlig Thorulfs skyld at jeg overhovedet fik ideen til historien. For et par år siden læste jeg en lille lokaludgivelse fra 1983, der hedder En sølvknap til en heks - 28 udvalgte sagn og historier af Hrolf Thorulf. I en af fortællingerne, jeg tror den hed ''Sorte Per'' stod der noget, der egentligt ikke havde noget med denne historie at gøre, men blot var henkastet information:

''I marsken beskyttede man sig mod stormfloder ved hvert syvende år at begrave en levende dreng i dæmningerne eller digerne.''

Den sætning og de grusomme billeder den fremmanende blev siddende længe hos mig, og ideen til en historie kom ret hurtigt. Digets handling er centreret omkring ovenstående citat og var først en forholdsvis lang novelle. Efterhånden blødte den dog over i romanlængde.

Filmmanuskript

2010-03-07T20:20:00.000+01:00

En gang imellem får jeg mails fra læsere, der har læst Hvor skyggen falder og lige ville skrive til mig, at de kunne lide samlingen - somme tider giver de også deres bud på deres favoritnovelle eller fortæller om deres forhold til horrorgenren. Det er fantastisk at få disse læserreaktioner - en komplet uforudset bonus ved at få noget udgivet, som jeg er meget taknemmelig for.

En anden gang er der kommet forespørgsel om en novelle til et website, og for lidt tid siden fik jeg et opkald, jeg først troede var en joke: En herre fra et produktionsselskab ville høre, om jeg var interesseret i at skrive et manuskript til en horrorfilm. Øh ... ja, det ville jeg da sige, jeg var. De havde det overordnede plot, som jeg så skulle arbejde videre med, og det hele lød yderst spændende. Desværre ville de gerne i gang med det samme og have manuskriptet meget snart, og det kan jeg ikke levere, da Diget har absolut førsteprioritet lige nu. Manden jeg talte med, sagde at de måske kunne trække projektet lidt, men han skulle lige vende det med sit bagland. Så nu må vi vente og se.

Lidt nyt om Diget

2010-02-24T20:26:00.000+01:00

Tellerup fortæller mig, at der lige nu arbejdes på omslag til Diget. Det kan jeg selvfølgelig ikke vente med at se. Det er altid nervepirrende og spændende at opleve andres oplevelse og vision af noget, jeg har været begravet i så længe. Som med Hvor skyggen falder har jeg en del at sige mht. omslag - ikke at det var nødvendigt, billedet med træsilhuetterne ramte helt perfekt. Det kan være, det samme sker denne gang.

Desuden er Diget lige nu sendt til en ekspert i vadehavsområdets historie, da Diget foregår i masken omkring Ribe i middelalderen. Så må jeg bare håbe, at jeg ikke har lavet alt for mange anakronismer eller ting, som ikke har kunnet lade sig gøre. Og at han kan lide at læse dansk horrorgotik baseret på sagn og monstrøse skabninger. Gad vide hvad chancen er ...

''Mit livs gys''

2010-02-11T19:51:00.000+01:00

For et par måneder siden bad Steen Langstrup mig om at skrive et par ord om mit livs gys til Mxrket.dk - et site omhandlende horror i adskillelige afskygninger.

Det var næsten umuligt at vælge mellem alle de fantastiske oplevelser jeg har haft med horror; hvordan kan det overhovedet være muligt at fremhæve noget frem for noget andet ... så jeg forfaldt til at nævne de oplevelser, som først dukkede op og derved måtte have en del vægt. Men for et par dage siden kom jeg til at tænke på Pet Sematary - både i bog og filmform har den historie skræmt mig til det decideret pinlige. Jeg skal bare tænke på søsteren Zelda, så kommer der en kuldegysning.

Nå, men man kan ikke vælge alle de særlige oplevelser, selv om jeg har snydt lidt og nævnt tre. ''Mit livs gys'' kan læses her: http://www.mxrket.dk/mitlivsgys-teddyvork.htm - flere andre genreinteresserede har givet deres bud. Skriv endelig en kommentar med jeres livs gys, det kunne være både spændende og inspirerende at læse.

Roman på vej! Og novelle!

2010-02-04T20:19:00.000+01:00

Jeg har ikke helt fået armene ned siden Tellerup sidste torsdag ringede og fortalte, at de meget gerne ville udgive den roman, jeg sendte til dem lige før jul.

Lige nu er det svært at tro, at historien kommer ud. Jeg har kæmpet on-and-off med manuskriptet i et halvandet år ... men nu sker det.

Arbejdstitlen er Diget og genren horror, med et historisk islæt. Som redigeringsarbejdet skrider frem, vil jeg vende tilbage og fortælle mere om romanen.

Jeg tror næsten jeg var endnu mere nervøs for svaret på en anden indsendt tekst, en novelle(faktisk to) jeg havde sendt ind til Tellerups gyserkonkurrence, hvor de bedste bidrag blev samlet i en antologi redigeret af Mathias Clasen. Her var der vist 178 bidrag, hvilket gjorde det næsten uudholdeligt nervepirrende at vente på svaret, som endda blev udskudt en halvanden måned. Men en novelle, og ikke den jeg havde regnet mest med, blev antaget. Den hedder ''Isolde'' og er omtalt ganske kort i et tidligere indlæg.

A. Silvestri

2010-01-26T22:36:00.000+01:00

A. Silvestri er en dansk, up-coming forfatter, som virkelig er spændende at følge. Silvestri begår sig først og fremmest inden for de fantastiske genrer, men han kan tydeligvis betvinge de fleste genrebetegnelser og endda bryde dem. Hans udgivelser bare det seneste års tid er et tydeligt bevis på dette - og en imponerende liste over sejre i diverse novellekonkurrencer. Se bare her:

“When The Music’s Over” (Science fiction i SFCs Under overfladen)

“Godnat” (Science fiction i SFCs Den Hemmelige dal – lige under overfladen 3)
“Intensiv” (Realisme i Darklights Vintergækkerne nikker)
“Je Ne Sais Quoi” (Fantastisk fortælling i Valetas Begyndelser – en antologi)
“World Wide Web” (Horror i H. Harksen Productions endnu unavngivne antologi)
“Der Er Engle Nok Til Alle” (Horror i H. Harsen Productions Dystre Danmark)
“Forhæng” (Realisme på Novelleforlaget.dk)
“Julebal i Nisseland II” (Humor/jul på Novelleforlaget.dk)
“Atjuh!” (Humor i Himmelskibet nr. 22)

Og jeg er langt fra sikker på, at det er en komplet liste. Derudover må det lige med at “When The Music’s Over” vandt Fantastikprisen for 2008 for noveller - altså den bedste danske fantastiknovelle udgivet i 2008. For at det ikke skal være løgn, fik Silvestri ved prisoverrækkelsen at vide, at en af hans andre noveller, “Atjuh!,” havde vundet den (næsten) årlige novellekonkurrence afholdt af Foreningen Fantastik.

Hvis jeg skal fremhæve en af Silvestris mange gode noveller, bliver det horrornovellen “Der Er Engle Nok Til Alle,” da den krystalliserer Silvestris, efter min mening, største styrke: Sproglig originalitet og macheteskarpe billeder, der skærer igennem og rammer læseren, og man kan her fornemme Silvestris baggrund i lyrikken. Følgende er blot et af mange eksempler fra novellen og viser på befriende facon, at Silvestri på ingen måde forfalder til at holde igen: “Indsamleren […] sætter spidsen af boret til den store lårmuskel i venstre ben. Han sikrer sig, at knoglen ikke er i vejen da han trykker aftrækkeren ind. Lyden af boret er meget høj, før det graver sig ned gennem kødet. Trevler flyver op og rammer ham i ansigtet, blodet plasker ud i et haglvejr …” Desuden er der flere steder originale, Chandler-agtige noirdetaljer som denne forrygende sammenligning: “Stationskaffen smager som brændte insekter, men hun slynger den alligevel i sig.”

Jeg ser frem til fortsat at følge med i Silvestris skriverier – det kan alle gøre på hans blog:http://asilvestri.blogspot.com/

Med sporadiske mellemrum

2010-01-14T15:15:00.000+01:00

... bliver der ved med at dukke nye anmeldelser op af Hvor skyggen falder, selv om den har været på gaden i mere end et år. For et par dage siden fandt jeg en anmeldelse skrevet af Anika Eibe, forfatter til flere bøger, bl.a. de historiske/mytologiske romaner Atalanta - i gudindens skygge (Forlaget Forum 2006) og Dronning af blod (Forlaget Forum 2007). Hun skriver bl.a. om Hvor skyggen falder:

Det er intelligente gys, usandsynligt velskrevne og flydende i sproget og meget grimme skæbner der her afsløres.

Man kan læse hele anmeldelsen på Eibes hjemmeside, hvor hun ud over anmeldelser skriver om forskellige aspekter af sit forfatteri og skrivning generelt: http://www.anikaeibe.dk/V.html

Læsning i 2009

2010-01-04T09:47:00.001+01:00

På grund af flytning og alvorlig sygdom i familien har jeg ikke fået læst så meget i det foregående år, som jeg plejer, men noget er det alligevel blevet til:

Christian Haun. Jor Joe Hill. 20th Century Ghosts
Maja Lucas. Jegfortællinger
Maja Lucas. Min far kan lide fugle
Bjarne Reuter. 7A
Ed Gorman. Cage of Night
Kristian Bang Foss. Stormen i 99
Gerald Durrell. Skovturen og andre viderværdigheder
Peter Haining. The Mammoth Book of Modern Ghost Stories
Peter Straub. Natteværelset
James Herbert. The Dark

Katrine Marie Guldager. Lysgrænsen
Helle Helle. Ned til hundene
Jens Laigaard. Spøgelser - Tro, fakta og teorier
Morten Ramsland. Hundehoved
Dennis Jurgensen. Monsteret i kælderen
Richard Laimo. The Demonologist
Nick Clausen. Tidevandet
A.M. Vedsøe, Langstrup, Leis, Schubart. Poe - 4 makabre hyldester
Stephen King. Duma Key

Nogle af de største læseoplevelser har været Stomen i 99 og Jegfortællinger med deres skarpe detaljebilleder (se mere i et tidligere indlæg) sammen med Ned til hundene og sidste halvdel af Hundehoved (første del er lidt for meget skrøne/tall tale efter min smag). Stormen i 99 er faktisk ikke lige sådan at få ud af hovedet igen, måske har det noget at gøre med alle de hændelser, der er centreret om afføring i alle afskygninger. Bang Foss bruger dog beskrivelserne af kropsaffald yderst originalt, idet han motivmæssigt stiller det over for sine smukke naturbeskrivelser og derved dukke aftegningen af et tema op - det er meget elegant lavet.

I Durrells Skovturen og andre viderværdigheder findes den lange novelle ''Indgangen,'' som er den bedste og mest uhyggelige gotiske fortælling, jeg har læst de seneste år. Joe Hills novellesamling indeholder også noget af det bedste horror, jeg er stødt på i år: ''Best New Horror'' og ''Involuntary Committal'' kan kun anbefales. Fritz Leibers ''Smoke Ghost'' fra The Mammoth Book of Modern Ghost Stories var virkelig foruroligende, det samme var M. R. James' ''Oh Whistle my Lad, and I'll Come to You'' fra samme samling, selv om jeg har læst den en håndfuld gange.

Alligevel er det allerbedste i 2009 en genlæsning. Ed Gormans Cage of Night. Gorman er efter min mening en underkendt mester, og jeg har ikke før læst en roman med så fortættet og dyster atmosfære strevet i så stramt et sprog. Man kan lære meget af hans sætningskonstruktioner, den poetiske brug af anafor til stemningopbygning har jeg aldrig set så godt benyttet, og det samme gør sig gældende med hans paragraphing. Det er helt sikkert en bog jeg skal have læst snart igen.

Og der venter mange tekster i det nye år, tror jeg. Jeg er lige startet på årets første bog, Føtexsøen af Lone Aburas, som virker meget lovende.

WOFer

2009-12-31T13:58:00.000+01:00

Forfatteren A. Silvestri (udgivet i utallige antologier og sikkert snart med sin egen bog på gaden)har i det sidste halve år skrevet en række portrætter af unge og ukendte forfattere på sin blog. Dette sympatiske projekt kalder han WOF - watch out for - da det danske HØM - hold øje med - har en lidt anden klang.

Denne måned har Silvestri nedfældet lidt om mig, hvilket han skal have stor tak for. Han skriver bl.a.:

I Teddys gysernoveller står det klart, at han kender genren meget godt. Hans historier emmer af lige dele gotisk gys og moderne horror, og han trækker på mange kendte undergenrer, uden på noget tidspunkt at forfalde til plagiat. Især samlingens sidste novelle, Poetisk retfærdighed, er et solidt nik til gotikkens kronede konge, Edgar Allan Poe. En anden novelle, Mellem tætte tågeslør, er en skræmmende variant, som H.P. Lovecraft ville have elsket.

Resten af portrættet samt andre WOFer og nyheder om Silvestris forfatterskab kan findes her: http://asilvestri.blogspot.com/

Mxrket.dk

2009-12-18T20:47:00.000+01:00

Den kendte danske horror/gyserforfatter Steen Langstrup har i de sidste år skrevet krimier, men nu er han vendt tilbage til gysergenren. I begyndelsen af det nye år udkommer horrorroman Plantagen.

Lige så spændende er det, at Langstrup netop har lanceret websitet mxrket.dk, hvor man med Langstrups ord kan ''dele og dele ud af vores passion for gode gys.'' Det sker i flere forskellige typer af medier og subgenrer, f. eks. noveller, downloads, spøgelsesfortællinger oplevet på første hånd. Der ligger allerede to af sidstnævnte klar til læsning

Langstrup har bedt andre, som arbejder i genren fortælle om deres bedste gys. Gyserforfatter og forsker Rikke Schubart er den første, men der vil løbende kommer flere til, bl.a. undertegnede.

Anmeldelse i P4

2009-12-05T13:54:00.000+01:00

Hvor skyggen falder anmeldt i P4: http://www.vejlebib.dk/podcasts/bogtips%2030.0609.mp3

''Pistolmanden''

2009-12-04T20:20:00.000+01:00

hedder er af fortællingerne i den netop publicerede Når tårer bliver til regn, hvor 11 mennesker fortæller om deres oplevelser med kræft. Min kones veninde, Tina Held Frandsen, bidrager med ''Pistolmanden'' - en beretning om, hvordan det er at leve med diagnosen kræft. Min kone, Anne Mette, har hjulpet Tina med fortællingen som en slags ghostwriter.

Gammelt interview

2009-11-28T20:08:00.000+01:00

Det er endelig lykkedes mig at støve interviewet om Hvor skyggen falder fra JydskeVestkysten op og lægge det online. Man kan finde det under Interview/omtale til højre eller læse det her: https://acrobat.com/#d=YreWKj9MDFzzUOKZEOoQVA

Det må lige nævnes, at journalisten ikke helt har fået fat i, hvad jeg mener i to passager: at jeg ikke skriver om blod og vold, samt at det overnaturlige skal kunne forklares rationelt. Au contraire til begge, selvfølgelig.

Bøgers kredsløb

2009-11-24T15:39:00.000+01:00

Hvor skyggen falder er for alvor blevet en del af bøgernes kredsløb: I går fandt min kone min bog hos en antikviar (ikke en af de eksklusive med sjældne førsteudgaver). Hmmm ... ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det.

Alt for lidt tid, alt for mange ideer

2009-11-11T13:13:00.000+01:00

Sådan er situationen lige nu og har været det alt for længe. Jeg har i hvert fald aldrig før været så frustreret over manglende tid til at skrive. Hvordan har jeg dog fået fyldt min kalender op med den mængde lektioner? Der er ikke mere end en time om dagen til at skrive. Er der noget værre?

Selvfølgelig, det føles bare ikke sådan lige nu. Jeg kunne nævne talrige katastofer og tragedier, og det ville være endnu værre, hvis jeg ingen ideer havde; eller en skriveblokering (7-9-13).

Men ideerne forekommer bare SÅ gode - sådan virker de under alle omstændigheder lige nu - og det ville være den rene svir at skrive på bare een af dem. Men ak, nej.

I det hele taget mærker jeg hele tiden et pres efter at skrive mere, redigere mere, meget mere, hele tiden, og, vigtigst af alt: AT FÅ NOGET FÆRDIGT. Helt færdigt ... så jeg kan begynde på noget nyt. Min muse minder mere og mere om en dæmon med slavepisker-mentalitet. Men sådan er det vel altid i alle former for brancher.

Måske skulle jeg bare tage det lidt med ro. Nyde det, der er sket. Ja, det burde jeg. Der er ingen tvivl om, at det er gået godt. Jeg har været heldig, at Hvor skyggen falder blev antaget, det er der ikke så forfærdelig mange novellesamlinger af en debutant, der gør i disse bogtider, og Tellerup ville slet ikke have noveller, jeg havde bare overset det på deres hjemmeside. Meget heldig. Og Hvor skyggen falder har fået gode anmeldelser og solgt ret godt for en novellesamling har jeg ladet mig fortælle, gik i andet oplag og findes på 87 biblioteker.

Det hjælper måske lidt at tænke sådan ... men det var dengang. Jeg vil have noget nyt klar. Mere vil have mere - mere tid; flere ord (og mindre ynk, som ville nok kunne skaffe lidt mere af begge).

Vampyrer er ikke helt så kedelige alligevel

2009-10-29T15:48:00.000+01:00

Det synes jeg i hvert fald ikke lige nu. Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg længe haft et anstrengt forhold til vampyren som horror-figur, men så fik jeg en ide til en historie med en lidt anden vinkel på arketypen. Og nu har jeg dælme skrevet den; og endda i første person præsens, som jeg satte mig som begrænsning, da jeg altid har haft det svært med dette udsigelsesforhold- og situation. Det skurrede en del i begyndelsen, men jeg kom over det, endda så godt at jeg kom til at holde af den nye tone, præsens giver.

Jeg er ret tilfreds med novellen, som er en kort, effektiv sag med arbejdstitlen ''In spe'' - og for første gang i lang tid, var det igen rigtig sjovt at skrive. Jeg har arbejdet med en roman længe, så det var befriende at skrive noget overskueligt Det er pudsigt, som man bliver overfaldet af nye ideer, når man er i gang med enerverende arbejde, men det er vel hjernens måde at forsøge at slippe for det igangværende projekt. Det gælder vel om at udnytte denne hjernefunktion og skynde sig at få ideerne skrevet ned og så arbejde videre med det, man er i gang med. Men denne gang måtte jeg bare skrive hele novellen. Og det var SÅ fedt.

''Hæmatomani'' del 2

2009-10-18T18:07:00.000+02:00

‘Det hele begyndte for en måneds tid siden,’ sagde Laugesen. Jeg var halvvejs i Dracula, da jeg pludselig opdagede, at mit blod langsomt blev drænet fra min krop. Jeg gik ud til badeværelsesspejlet, hvor jeg så en tiltagende bleghed i mit ansigt og på halsen. Jeg blev svimmel, det sortnede for øjnene, og jeg besvimede. Da jeg vågnede, var mine hænder og arme var helt hvide. Hvad skulle jeg gøre? Snart ville jeg miste brugen af mine ekstremiteter. Jeg tog bukserne af og så, at mine ben endnu havde deres normale lød. Jeg greb et barberblad og lagde et snit lige over venstre knæ. Blodet sivede ud og funklede højrødt i det skarpe halogenlys. Det så magisk og livfuldt ud, og før jeg vidste af det, satte jeg læberne mod såret og sugede blodet i mig. Den kobberagtige, sødlige smag overvældede minde smagsløg, da den flød over min tunge og ned i svælget. Jeg kunne øjeblikkeligt mærke, hvordan mine celler igen blev fyldt op og fik ny energi, ja mere energi end jeg nogensinde havde haft før. Jeg forbandt mit sår, rejste mig og gik ind i stuen hvor jeg …’

‘Men, det er jo ulogisk,’ afbrød Stefansen. ‘Du sagde du blev drænet for blod, og så drænede du dig selv endnu mere, men du fik det bedre?’

‘Jeg ved det. Det er blodets mysterium. Desuden har jeg allerede fortalt dig, at det er en psykisk lidelse.’

‘Hvor ved du egentlig det fra?’

‘Da jeg kom ud fra badeværelset, styrede jeg direkte mod reolen, hvor jeg fandt mit engelske medicinske leksikon i 40 bind. Jeg slog op under blod og fandt svaret på det hele: Hæmatomani eller Renfields syndrom består af fire faser. Første fase er oplevelsen af et trauma som barn, hvor den lidende opdager, at smagen og synet af blod er ophidsende. Anden fase er autohemophagia også kaldet autovampyrisme, her drikker man sit eget blod. Tredje fase kaldes zoophagia, her drikker man blod fra dyr. Fjerde og sidste fase kaldes sand vampyrisme, hvor den lidende må have menneskeblod.’ Laugesens hænder genoptog deres maniske strøg op og ned ad buksebenene.

‘Det er det værste vås, jeg nogensinde har hørt,’ sagde Stefansen. ‘Du kan umuligt se det sandsynlige i det, du lige har sagt. Hvor gammelt er det leksikon?’

‘En 30 år, tror jeg, men det har ret. Det ved jeg kun alt for godt nu. Desuden nævner det endda et specifik og meget kendt tilfælde af hæmatomani. Har du hørt om Peter Kürten?’
Stefansen rystede på hovedet.

‘Kürten blev kaldt Vampyren fra Düsseldorf. Som barn blev han tævet af sin far. I de yngre år mishandlede han dyr, blandt andet kappede han halsen over på svaner og drak deres blod. Som voksen i 1920erne myrdede han på bestialsk vis 68 mennesker og mæskede sig i deres blod.’

Stefansen spærrede øjnene op.
‘Ja, sådan er det når man er i hæmatomaniens vold. Jeg kender det fra mig selv,’ sagde Laugesen

‘Hvad? Du har vel ikke gjort nogen noget? Du ved godt, at du ikke har denne sygdom, det er et udslag af din sygelige fantasi. Lidelsen findes slet ikke. Det er det pure opspind.’

‘Nej. Den findes. Jeg har mærket den på min egen krop. Jeg svømmer langt ude i lidelsens rødskummende bølger. Jeg har draget den konklusion, at primus motor for min tildragelse af sygdommen var et traume, jeg oplevede som barn. Da jeg var omkring fem, oplevede jeg et voldsomt styrt fra min cykel og skrabede begge knæ til blods. Jeg kan huske, at jeg var yderst fascineret af den røde væske, og da jeg kom hjem begyndte vores hund at slikke sårene.’

‘Men, det er jo ganske normalt,’ indskød Stefansen.

‘Måske. Men som jeg har fortalt, eskalerede min fascination af blod til autovampyrisme efter at have læst vampyrfiktion. Det var for en måned siden. Nu har sygdommen udviklet sig.’ Laugesen stoppede sin talestrøm og førte en hånd til sin jakkes inderlomme.

Stefansen holdt vejret og lænede sig fremover. Det var typisk. Laugesen vidste præcis, hvornår han skulle holde en kunstpause.

Laugesens hånd kom ud holdende et lommetørklæde, som han førte op til næsen, der blev pudset, derefter puttede han klædet tilbage i lommen.

Stefansen nåede at se, at lommetørklædet var brunt og trevlet i kanterne, som om det var revet af et større stykke, en skjorte måske. Mørke plamager skæmmede det brune stof flere steder.

‘Hjælp mig,’ sagde Laugesen. ‘Du må hjælpe mig, det er gået for vidt.’

‘Selvfølgelig. Men jeg må kende hele historien, ’ svarede Stefansen.

‘For omkring 14 dage siden opdagede jeg, at det ikke længere var tilstrækkeligt at drikke mit eget blod. Det smagte fadt og havde ikke den mousserende eftersmag, som kildrede gummerne. Jeg var dog sikker på, at hvis jeg fik den livgivende ambrosia fra andre væsener, ville jeg opleve tilfredsstillelse igen, eller måske endda noget som overgik den. Så jeg begyndt at indfange smådyr. Først var det edderkopper, fluer, biller og andre insekter. Det var wunderbar. Det var ikke blot vidunderligt at suge blodet ud af dem, selv om det drejede sig om små mængder, men jeg forøgede også min egen livskraft betydeligt … Du tror ikke på mig?’

‘Jo da. Jeg tror på, at du tror på det.’

‘Det er ikke det samme,’ sagde Laugesen. ‘Måske skulle jeg være gået hen til Dr. Hartmann?’

‘Måske. Men nu er du her, og har taget min tid. Fortæl videre.’

‘Nuvel. Efter en uges tid slog insekterne ikke længere til, så jeg bevægede mig højere op i fødekæden. Jeg begyndte at købe forskellige små gnavere hos dyrehandleren - hamstre, marsvin, mus, ørkenrotter og så videre. Det var storslået. At drikke et andet varmblodet væsens blod, overgik alt hvad jeg tidligere havde oplevet. Det gav mig en ekstatisk rus, og jeg følte mig sundere og mere i live end nogensinde før.’

‘Lad mig lige få det her på det rene,’ sagde Stefansen, ‘Du har drukket blod fra insekter og gnavere, og det har gjort dig sundere.’ Han pustede tungt ud. ‘Det var godt du kom, det her kan ikke blive ved.’

‘Men jeg er ikke færdig,’ sagde Laugesen. ‘Rusen fra de små dyr varede lidt over en uge, så måtte der større ting til.’ Han mumlede det sidste og sænkede hovedet.
Laugesens hovedbund var tydelig gennem det sparsomme hår. Den var stærkt lyserød.
‘I går lokkede jeg Frøken Nielsen, fra inde ved siden af, ind i min lejlighed og skar halsen over på hende. Lige nu hænger hun fra stangen til bruserforhænget og exsanguinerer ned i min opvaskebalje. Jeg har drukket fire kopper af hendes blod allerede og …’

‘HVAD HAR DU!’ Stefansen fløj op af stolen, som væltede bag ham. Han greb telefonen, ‘Inge Lise, ring efter politiet. NU.’

‘Men, men, jeg kom for at få hjælp.’ sagde Laugesen. ‘Inden det bliver værre.’

‘Værre! Det kan sgu da ikke blive værre. Du har slået din nabo ihjel.’

‘Hund. Deres hund. Frøken Nielsen er Hr. og Fru Sørensens ruhårede gravhund,’ sagde Laugesen og kiggede brødebetynget ned i gulvet.

Begrænsninger II - ''Hæmatomani''

2009-10-17T13:00:00.000+02:00

Ud over OuLiPos begrænsninger/udfordringer (se foregående indlæg) smed underviserne på Skrivekunst også andre forhindringer i vejen for os i vores tekstproduktion. En af de største for mig var 'Humor.' Først skulle vi læse en del eksempler på humor, bl. a. Balzac, Per Højholt, P. G. Wodehouse, Maja Lee Langvad, Erland Loe, Leif Panduro og Claus Bech-Nielsen. Dernæst måtte vi finde og karakterisere de forskellige humoristiske greb i teksterne, fra litote (underdrivelse) og hyperbel (overdrivelse) til brugen af det groteske og latterlige (ofte noget med kropsåbningernes funktioner), overraskende pointer osv. Den sidste opgave var at benytte et eller flere af disse greb og skrive en morsom tekst.

Gulp!

En uvant opgave for mig og pokkers vanskelig - der er langt fra mine teksters sædvanlige mål om at vække en følelse af uhygge og ubehag hos læseren, vel nærmest stik modsat. Jeg kunne kun se en ting de to 'genrer' eller 'modus'er' havde til fælles, nemlig at de kan karakteriseres som affektive (de skal vække en bestemt følelse hos læseren). Hvis en horror-fortælling ikke skaber følelsen af uhygge, er det ikke en horror-fortælling, hvis en historie ikke er morsom, er det ikke humor (individuel smag er ikke taget i betragtning her).

Men jeg skulle jo forsøge at skrive noget morsomt, og selv om det måske ikke lykkedes, får man som altid med begrænsninger en effektiv work out, hvor man i det mindste lærer noget om de forskellige greb ved at bruge dem og får sved på panden ved at bevæge sig uden for ens vante mønstre.

Min skriveøvelse har noget af strukturen fra novelle-formen i stedet for blot at være en skitse, som mange skriveøvelser og derfor i større grad nogenlunde læsbar for andre end forfatteren. Derfor kan den lige så godt ligge her frem for min skuffe. Der er nogle gode aspekter i teksten, og nogle mindre gode. Kritikken var blandet til tekstoplæsningen, og morsom ved ikke helt om teksten er, men den er i hvert fald grotesk. Da det er en tekst, der aldrig bliver andet end en skriveøvelse, er den derfor ikke redigeret så stramt, som jeg plejer - overskrevet nogle steder og underskrevet andre. Og I må bære over med eventuelle stave- taste- og andre fejl.

''Hæmatomani''

Der lød dæmpet banken, og før Stefansen kunne nå at sige noget, åbnede døren sig, og et stort hoved kiggede ind. ‘Hej Dr. Stefansen. Kan jeg komme ind nu?’

‘Ja. Kom bare ind,’ svarede Stefansen og skubbede sine briller på plads med pegefingeren. Han sukkede, forsøgte ikke at smile alt for meget. Laugesen.

Laugesen smilede forsigtigt tilbage og formåede at få resten af sig med ind uden at åbne døren yderligere. Han krydsede det gråmelerede linoleumsgulv og satte sig i stolen foran skrivebordet.

Stefansen klikkende Martin Laugesens fyldige journal frem. Forbløffende lang tid havde passeret siden Laugesen sidst var troppet op. Han havde ellers været der hver uge til fri konsultation Stefansen lagde ansigtet i så professionelle folder, han kunne og betragtede manden. Der var et eller andet usædvanligt ved Laugesen i dag.

Laugesens lavstammede og firskårne krop blev yderligere fremhævet af det næsten fuldstændig kvadratiske hoved. Hans hår var sandfarvet og sparsomt, ikke kortklippet nok til moderigtigt at camouflere hans måne og ikke langt nok til at fungere som hentehår. Øjnene var grå som en gammel dames garderobe.

Laugesen havde set sådan ud i al den tid, Stefansen havde haft ham som patient. Men hvad var der med ham i dag? Nyt tøj? … Nej. Laugesen bar de evindelige kharki-favede lærredsbukser og den korte, grå nylon-vindjakke. Hvad så? Pludselig indså han hvor forandringen lå.
Laugesens sædvanlige gustne teint var erstattet af en rødmosset lød, hvilket fik ham til at se forbløffende livskraftig og blodfuld ud.

‘Nå, Martin, hvad kan jeg gøre for dig i dag?’

‘Jo, ser du Doktor. Min krops usædvanlige inklination til at tildrage sig potentielt dødbringende sygdomme har slået til igen.’

‘Nåh da, det lyder ikke så godt.’ Stefansen undertrykte et smil. ‘Er du holdt op med at gå hos Dr. Hartmann?’

‘Nej, jeg ser ham stadig hver torsdag’

‘Jeg har fortalt dig, hvor vigtig terapi er i dit tilfælde.’ Stefansen havde utallige gange understreget for Laugesen, at hans sygdomme kun fandtes i hans hoved. En hypokonders angst kunne kun lindres kortvarigt ved lægelig undersøgelse, som for det meste beroligede dem om, at de ikke fejler noget. Selve hovedlidelsen krævede intens psykoterapi. Men Laugesen havde indtil videre ikke været modtagelig over for påstanden, at hans sygdomme skyldtes hypokondri. Stefansen vidste, at der var to sammenhængende hovedårsager til dette.

Først og fremmest var Laugesen en yderst belæst mand. Han slugte enorme mængder faglitteratur og krydrede dem med anselige portioner fiktion. I samspil med hypokondri var dette en yderst uheldig mikstur, da sygdomsangsten typisk fremkaldtes, hvis den hypokonderen hørte eller læste om nogen, der var blevet syg eller var død af en eller anden lidelse.

Laugesens fantasi havde desuden fået hypokondrien til at eskalere så voldsomt, at han kunne fremkalde somatiske tilstande. For et par år tilbage havde han hårdnakket påstået, at han led af bubonisk pest. Efter en grundig undersøgelse viste han endda tegn på byldedannelse i lymfekirtlerne, og mens undersøgelsen stod på, antog hans hud tillige et blåsort skær. Stefansen kurerede ham ved at fortælle at byldepest og lungepest, som gav blåfarvning, deraf tilnavnet Den sorte død, var to forskellige former for pest og ikke kunne eksistere samtidig. Laugesens tilstand blev normal i løbet af en time.

Pest-episoden var netop et eksempel på samspillet mellem forestillingsevne og somatiske tilstande, som gjorde sygdommen særlig potent hos Laugesen. Ved sygdommens udbrud var han i gang med en bog om pestens fremmarch i det middelalderlige Europa.

Laugesen var for det meste en irritation, men også nogle gange en kærkommen afbrydelse fra hverdagens banale snuer og andre almindeligheder, medmindre han havde travlt, for Laugesens led altid af kuriøse og sjældne sygdomme.

Nå, lad mig så høre,’ sagde Stefansen.

Laugesen rykkede frem på stolen, bøjede sig forover og begyndte at gnide sine håndflader hastigt frem og tilbage ad lårene. Denne vane havde givet bukserne en blankslidt bane.
Laugesen skulle passe på, ellers kunne han tilføje spontan kombustion til sin journal. Stefansen bed sig i underlæben for at fastholde et professionelt ansigtsudtryk.

‘Ja, doktor.’ Laugesen slikkede sine læber. ‘Jeg har diagnosticeret et usædvanligt tilfælde hos mig selv. Hvis det ikke var for de uhyggelige konsekvenser for mig selv og mine omgivelser, kunne det være udbytterigt for lægevidenskaben at studere sygdommen i dens fulde forløb, men jeg vil gerne kureres.’

‘Det skal vi nok kunne klare. Fortæl hvad det er, men kort. Det er en småtravl dag.’

‘Det er en længere historie, men jeg vil forsøge at fatte mig i korthed. Sagen er den, at jeg den sidste måneds tid år har lidt af hæmatomani.’

Hæmatomani. Stefansen brød ordet etymologisk ned i dets græsk-latinske bestanddele. Hæma var græsk for blod, og mani betød besættelse på græsk. ‘Hvad!'

Laugesen smilede stolt. ‘Den er sjælden ikke? Det mest bemærkelsesværdige er, at den bliver beskrevet som en psykisk lidelse. Det er vist første gang en såkaldt hypokonder har en psykisk lidelse, er det ikke?’ Laugesen spyttede ordet hypokonder ud.

Hør nu her,’ sagde Stefansen. ‘Vi har stået i denne situation før. Vi skal nok finde en kur. Fortæl lidt om sygdommen - hvis jeg kender dig ret, så ved du en del om den.’

‘Ja. Jeg har læst lidt om det. Hæmatomani er betegnelsen for en stærk sult efter blod. Lidelsen bliver også kaldt klinisk vampyrisme, eller Renfields syndrom efter karakteren i Bram Stokers Dracula.’

Stefansen troede ikke sine egne ører … klinisk vampyrisme!

‘Du virker lidt skeptisk,’ sagde Laugesen. ‘Men sygdommen findes, tro mig. Jeg vil ikke have den mere, det var spændende i starten, men nu er jeg bange. Der er sket noget forfærdeligt.’ Han så pludselig rædselsslagen ud og stoppede med at gnide hænderne mod bukserne.

‘Start med begyndelsen,’ sagde Stefansen.

Fortsættes ...

Begrænsninger er begyndelser I (OuLiPo)

2009-10-10T16:34:00.000+02:00

På Skrivekunst stiftede vi bekendtskab med OuLiPo allerede i nogle af de første lektioner. OuLiPo står for Ouvroir de littérature potentielle (noget i nærheden af: værksted for potentiel litteratur) og er en sammenslutning af forfattere, som forsøger at skabe litteratur ved brug af begrænsninger. Sammenslutningen blev etableret i 1960 af og nogle af navnene er: Raymond Queneau, Georges Perec og Italo Calvino. Af danske forfattere ved jeg, at Peter Adolphsen er ret inspireret af OuLiPo, men generelt har OuLiPo haft enorm indflydelse på moderne, formeksperimenterende litteratur.

Groft forenklet kan man opsummere OuLiPos manifest som et budskab om, at formbegrænsninger (contrainte) kan sætte noget andet fri, skabe noget, der aldrig ville have været tænkt uden begrænsningerne Ofte er en sidegevinst af begrænsningerne, at skrivning bliver en form for leg. Disse begrænsninger kan bl. a. være matematiske formler, påbud eller forbud; f. eks den kendte s+7, hvor man ved hvert substantiv i en tekst slår ordet op i en ordbog, tæller syv substantiver ned og erstatter det originale substantiv med det fundne substantiv.

Andre begrænsninger er bl. a. Palindromer (ord eller sætninger eller afsnit som staves på samme måde forfra og bagfra - det gode gamle eksempel: Otto). Univokalisme (en tekst kun skrevet med Ene vokal). Øjerim (teksten må kun 'rime' med øjnene). Double (fordobling af udsagn: 'Omkring middagstid og ved frokosttid befandt jeg mig og steg på op på bagperronen og den bagerste afsats af en stuvende fuld og næsten optaget bus' - Queneau). Snowball (en tekst i vers hvor det første vers er på eet ord, næste to og så videre). Den måske mest berømte begrænsning er lipogrammet (en tekst uden et bestemt bogstav) - Georges Perecs La Disparition, en 300-siders roman UDEN! bogstavet 'e' på nær forfatterens navn. Og jeg har læst et sted, at en anmelder ikke bemærkede det, selv om han dog mente, at sproget knirkede lidt hist og her. Sonetten som vel nok er den mest restriktive form har også tiltalt OuLiPo og været benyttet meget af forfatterne.

Nu er det jo ikke sådan at mine tekster på nogen måde kan karakteriseres som formeksperimenterende, og det er heller ikke noget, de bliver i fremtiden. Men det har været inspirerende at arbejde med disse begrænsninger i skriveøvelser - man fokuserer helt anderledes på sprogets bestanddele, hvilket medfører at man bliver meget mere formbevidst. Det er udfordrende og lærerigt at skrive op mod begrænsningerne, en slags hård træning man kun kan blive bedre af. Begrænsningerne får een til at søge veje, man ellers ikke ville have søgt - og så er det helt basalt bare sjovt at lege med sproget på denne måde.

Et par ting fra OuLiPo har fundet vej ind i mine nyere tekster. I novellen 'Døren i døren' finder hovedpersonen en ildevarslende besked skrevet med de der træklodser med bogstaver på, børn leger med. Klodserne er stablet som en Snowball med 13 vers. Jeg har skrevet en lipogram-historie til børn med arbejdstitlen 'Det forsvundne bogstav.' Fortællingen foregår i alfabetets verden, hvor et bogstav er blevet kidnappet, og teksten er skrevet uden dette bogstav. Meget optimistisk tænkte jeg, at det skulle være I, der blev snuppet, men jeg fik ikke skrevet ret meget, før jeg tænkte, at det nok hellere måtte være Y. Hatten af for Perec.

Af en eller anden mærkelig grund har jeg altid haft et problematisk forhold til præsensfortællinger i første person -tonen har en forkert klang for mig, og der er også et eller andet med udsigelsessituationen der altid skurrer i ørerne. Det har irriteret mig, for det fungerer glimrende for mange andre. Med OuLiPo i baghovedet har jeg sat mig den begrænsning/udfordring at den næste novelle, jeg skriver, skal være i nutid med en jeg-fortæller. Det bliver vanskeligt, men jeg ved, det kan føre mig til noget uvant og uventet.

Thomas Strømsholt

2009-10-03T20:06:00.000+02:00

Jeg har lige opdaget, at en af mine danske ynglingsforfattere har fået sin egen hjemmesiden for ikke så længe siden. Han hedder Thomas Strømsholt, og hjemmesiden er denne: http://www.tstromsholt.dk/

Strømsholt skriver gotiske horrornoveller af høj, høj klasse. Netop gotik er et nøgleord i hans fortællinger, for på en eller anden mærkelig måde lykkedes det ham at have stemme og tone som en monstrøs blanding af Sheridan Le Fanu, Ambrose Bierce, Algernon Blackwood, lidt Poe og så noget der må være ham selv, uden at det får hans prosa til på nogen måde at lyde bedaget eller hans fortællinger til af fremstå som pastiche af en gammel genre.

I et skriveaspekt er han særlig suveræn: stemning/atmosfære. I alle hans fortællinger hænger en dunkel, gotisk stemning så tæt og tung som London-fog eller som på maleriet foroven (Abtei im Eichwald af Caspar David Friedrich), der præger forsiden på mange bøger om gotikken og passende er Strømsholthjemmesidens baggrund. Strømsholt opnår denne atmosfære ved på ordklasseniveau at benytte de ellers udskældte adjektiver konstruktivt, samt bruge betydningsstærke verber og dystre similier: ''Ukrudt trængte op gennem asfalt og fliser, haverne sygnede hen i skygge fra vantrevne træer med løvtunge grene, og slyngplanter bredte sig som knudrede blodårer langs mure og facader'' (Strømsholt, ''Det møblerede værelse.'') Her kan man lære meget om fremmaning af stemning.

Derudover er det forfriskende at læse en forfatter, der strør om sig med litterære referencer, allusioner, esoteriske ord og latinske fraser på trods af at læseren måske ikke forstår dem, men de er netop med til at skabe den gotiske atmosfære - måske er det her Poe og Lovecraft titter stærkest frem.

Strømsholt er udgivet i et dusin magasiner og antologier. Jeg har haft fornøjelsen af at læse følgende af hans noveller, som jeg kan anbefale alle, der holder af et stemningsfuldt gys:

''Bibliotheca phantasiae''
''Den lede ting''
''Dr. Seidelins metode''
''Dragens ånde''
''The Furnished Room''
''Herr Liebeswerks rædselsbibliotek''

Sidstnævnte er min favorit (Jeg har endda lavet en reference til den og Strømsholt i min novelle ''Isolde',' som jeg håber ser dagens lys på et tidspunkt), og historien et glimrende eksempel på, at den litterære gotik stadig lever i dag og i Danmark, hvis ikke i bedste velgående så dog som en udød, der næger at blive manet i graven. Nu håber jeg bare, at jeg snart igen kan få en Strømsholt-historie at se i Himmelskibet - Magasinet for Fantastik, det er alt for lang tid siden.

Vampyrer er kedelige

2009-09-29T15:00:00.000+02:00

Sådan har jeg i hvert fald tænkt i flere år og har derfor aldrig brugt figuren i mine historier. Det vil være alt for let for mig at falde i den kasse med de sofistikerede, melankolske vampyrer, som Anne Rice har gjort populær; og den mere folkloristiske nosferatu fra Stokers Dracula har heller ikke meget nyt at byde på.

Netop Bram Stokers Dracula, samt Sheridan Le Fanus Carmilla, Richard Mathesons I'm Legend og Anne Rices Interview with the Vampire står som nogle af højdepunkterne - ikke blot blandt vampyrfortællinger, men i hele horrorgenren. De har også været så vellykkede, at de har skabt et hav af mere eller mindre vellykkede efterligninger både i henhold til plot og vampyrfigur.

Vampyren har altid været populær med alle de forskellige konnotationer figuren slæber efter sig som en alt for lang kappe, men for mig har den altså været brugt så meget, at den er blevet uinteressant. Men det er det tydeligvis ikke alle, der synes. Den sidste uge har jeg begravet mig i vampyrfortællinger, fordi jeg skulle undersøge genren lidt for Tellerup. Hvis I vidste, hvor meget denne undergenre forgrener sig og fylder i Young Adult kategorien i USA! Det er ufatteligt hvor mange overjordisk smukke og karismatiske vampyrer/vampyrjægere/halvvampyrer/ kvartvampyrer/Twilight-agtige, men med et lille twist, så advokaterne ikke kan få fat i os, der findes. Og de lyder med nogle få undtagelser ret ens.

Det må være, fordi vampyrer i alle afskygninger har hjemsøgt min hjerne, men sagen er, at jeg nu har fået en ide til en vampyrhistorie. Lige nu forekommer den mig original og kantet. Ikke noget, der kan bære en roman, men helt klart en novelle. Måske er vampyrer ikke så kedelige alligevel ... hvilket man kan sige, at John Ajvide Lindquist har bevist med Lad den rette komme ind, det gælder bare om at få det rette blik på figuren.

The Devil's in the detail

2009-09-22T20:49:00.000+02:00

... eller Gud ... eller i hvert fald forførelse af læseren. Jeg har altid holdt af tekster, som er sansemættede og fulde af konkrete detaljer. Detaljer har flere funktioner, men jeg har opdaget, at jeg først og fremmest bruger dem med to mål for øje:

1) for at give et læseren et skarpt billede på nethinden, der vil indfange dem i fiktionen - fæstne dem i fortællingens tid, sted og situation. Det er særlig vigtigt, når man som jeg ofte introducerer det overnaturlige eller truslen om det overnaturlige. H.P. Lovecraft skrev om netop dette i sin The Supernatural Horror in Literature: ''Inconceivable events and conditions have a special handicap to overcome, and this can be accomplished only through the maintenance of a careful realism in every phase of the story except that touching on the one given marvel.''

2) for skabe atmosfære. Sammen med individuelle ord og metaforer/sammenligninger med de ønskede konnotationer, er detaljer byggesten til atmosfære.

Jeg har flere gange fået at vide, at brugen af detaljer er en af mine stærkere sider som forfatter, og det har været et aspekt af skrivningen, som altid har faldet mig naturlig og let (dog med en tendens til overforbrug). På grund af dette har jeg ikke haft særlig fokus på detaljer det sidste stykke tid, men i stedet forsøgt at arbejde med mine svage sider. Men de sidste par måneder har jeg læst flere bøger, der har gjort mig opmærksom på detaljen som greb igen. Det er især Kristian Bang Foss' Stormen i 99 og Maja Lucas' Jegfortællinger, som har genåbnet mine øjne. Foss tager flere steder detaljen til et præcisionsniveau, jeg sjældent er stødt på og som maler fantastisk præcise billeder: ''Men Kim går sjældent i cowboybukser, som oftest har han mere posede bukser med læg og dybelommer på - og der ligger mobiltelefonen dårligt, den står ikke oprejst langs benet som i en denim-lommen, men lægger sig vandret nede på bunden'' eller ''Niclas og Anton skodder i en tom Nicolineflaske, der bliver grå indvendig af røg.'' Wauw! det er sgu godt skrevet.

På trods af den minimalistiske stil i Maja Lucas' prosastykker er de fulde af detaljer, som giver et fortættet billede af en ung kvindes liv, f. eks.: ''Han tager en slurk af øllen. Da han sætter flasken på bordet, kommer han til at skubbe til kartonen, som vælter. Den var åbenbart tom. Lidt yoghurt, som har samlet sig i kartonens åbning, siver langsomt ud på bordet.''

Det er svært ikke at blive begejstret for de to forfatteres brug af detaljen - de ... zoomer lige det stykke tættere på, end jeg hidtil har gjort. Der er meget at lære her.

HTX-gys

2009-09-12T20:05:00.001+02:00

Den 22. september skal jeg besøge Esbjerg Tekniske Gymnasium i forbindelse med et forløb om gysergenren i dansk hos to gymnasieklasser. Ud over klassiske fiktion- og teoritekster inden for gysergenren har de også læst flere af novellerne i Hvor skyggen falder. Jeg skal bl.a. læse op, svare på spørgsmål og holde et lille oplæg om genrens virkemidler. Ganske nervepirrende.

Jeg har kun holdt oplæsning to gange før; sidste gang var på Hovedbiblioteket i Esbjerg til Esbjerg Litteraturfestival i oktober 2008. Det gik nogenlunde, jeg var dog ret nervøs og blev lidt diffus ved et par spørgsmål. Der var omkring 30 tilhørere, mindst halvdelen folk jeg kendte, jeg ved ikke, om det gjorde mig mere eller mindre nervøs. Noget af det jeg husker bedst, skete tæt på afslutningen: Jeg havde godt lagt mærke til en midaldrende kvinde med langt, sortfarvet hår, der sad på første række. Hun sad med bøjet hoved, og håret hang ned foran hendes ansigt, så man ikke kunne se hendes ansigt. Pludselig rejste hun sig i et ryk, stirrede på mig med opspilede øjne og sagde: ''Du skal hjem nu.'' Måske en slet skjult kritik, måske var der noget andet galt.

Under alle omstændigheder må jeg erkende, at jeg blev lidt paf. Kvinden som havde siddet ved siden af den sorthårede dame, rejste sig, tog hende i armen og forsøgte at få hende til at sætte sig igen. Jeg tror, hun var den sorthårendes handicaphjælper.

Jeg regner med, at jeg kan føle mig lidt mere fri i min fremførelse på gymnasiet, i en lidt mindre formel situation. Faktisk glæder jeg mig. Men hvis den sorthårede kvinde sidder der igen, bliver jeg fandeme bange.

To signaturer og en stor oplevelse rigere

2009-09-06T21:01:00.001+02:00

Jeps, jeg fik Dennis Jürgensen til at skrive i Grønne øjne. Det gik desværre som jeg havde frygtet. Da jeg først fik taget mig sammen til at tale med ham, kom der ikke ret meget sammenhængende ud af min mund - heldigvis forstod han nok af: ''Øhh ... forbillede ... stor indflydelse ... (mumle) skrive i bog ... øh'' til at dechifrere, hvad jeg ønskede.

Derudeover fik jeg også Mathias Clasen, litterat og horrorekspert, til at skrive i mit eksemplar af hans fagbog om horrorgenren, Homo Timidus. Det var interessant og inspirerende at tale med ham. I det hele taget fik jeg talt med en masse spændende mennesker: Alle i familien Tellerup, især Louise og Harald, den unge, talentfulde forfatter Nick Clausen, som bl. a. har skrevet gyseren Tidevandet; Carina Evytt (Let bytte og Sværdet fra Odin), som jeg endelig møde ansigt til ansigt efter, at vi i flere år har beta-læst hinandens tekster og Jan Vandall skaber af og anmelder på Bogvægten.dk (http://www.bogvaegten.dk/).

Et af de største indtryk var da vi alle gik rundt på Tellerups lager og kiggede på hylderne med titler og kunne vælge, hvad vi gerne ville tage med hjem.

Fantastisk dag.

Tellerupbesøg

2009-09-04T16:41:00.000+02:00

I morgen skal jeg til en lille forlags-komsammen hos Tellerup i anledning af deres 37-års jubilæum. Jeg håber, jeg kan finde Ruds-Vedby, for jeg glæder mig meget - til at få sat ansigt på de personer, jeg har talt og mailet med, og til at ... da-da-daah ... måske møde Dennis Jürgensen. Han er vel den forfatter, der for alvor fik mig til at læse, da jeg var yngre. Nu håber jeg bare, at jeg ikke bliver lige så mundlam og starstruck som en teenagepige til et backstagemøde med et boyband - men jeg har mine bange anelser.

Jeg tager et eksemplar af hans Grønne øjne med i håbet om en signering. Denne samling med fire gysernoveller gav mig mareridt og sveddryppene nætter, da jeg læste den første gang - og fik mig hooked på genren.

Fantastikprisen 2009 for noveller ...

2009-08-31T18:50:00.000+02:00

... vandt jeg ikke. Ærgerligt, ærgerligt. Men det er jo også fint blot at være nomineret (skriver jeg ikke alt for forsmået). Og de andre nominerede må siges at være virkelig gode:

- Bernhard Ribbeck; "Var er et stort ord" i Horror.dk, Tellerup 2008.
- Bjarne Dalsgaard Svendsen: "Utopia" i Horror.dk.
- Hanna Lützen: ”De små søstre med glasuransigter” i Horror.dk.
- A. Silvestri: ”When the Music´s Over” i I Overfladen, Science Fiction Cirklen 2008.
- Kenneth Krabat: ”Historiens korte arm” i I Overfladen.
- Teddy Vork: "Skyggespil" i Hvor skyggen falder, Tellerup 2008

Jeg har læst de tre noveller fra Horror.dk og bedre horror skal man lede længe efter. Krabat har jeg ikke læst noget af, men har hørt og læst meget rosende ord om ham, desuden har/havde han på sin hjemmeside nogle glimrende råd/fif til den håbefulde skrivende, som jeg stadig konsulterer http://www.menneske.dk/krabat/

Heller ikke A. Silvestri har jeg ikke læst noget af endnu, men det skal jeg helt afgjort. Ikke blot fordi han vandt Fantastikprisen for sin novelle ''When the Music's Over,'' men også fordi jeg hele tiden støder på anbefalinger af hans noveller, som er udgivet i et utal af forskellige antologier, og så virker hans som en forfatter med originale, skæve og dystre ideer. Mange gange tillykke til ham. Man kan læse mere om Silvestri her:http://asilvestri.blogspot.com/

Textanalyse/Systime

2009-08-29T22:00:00.000+02:00

Textanalyse under Systime.dk har lagt en af mine noveller fra Himmelskibet, ''En helt forkert kiste,'' ud på deres hjemmeside ud som en af de mange online-tekster, elever kan analysere. Fedt. Så er der mulighed for, at lidt flere måske vil læse historien om en bedemand, der fusker med kisterne og deres træsorter - fyrretræ er i dette tilfælde en meget dårlig løsning, hvilket medfører en særdeles utilfreds kunde.

Skriveblogging

2009-08-24T20:30:00.000+02:00

Jeg er netop blevet færdig med 2 års Skrivekunst på Syddansk Universitet i Kolding, et tilvalg/sidefag jeg kun kan anbefale. De forskellige fag og inspirerende undervisere (meget mere om Skrivekunst en anden gang) har haft stor indflydelse på, hvordan jeg skriver nu, ja ... faktisk på hele min tilgang til skrivning. Vi har selvfølgelig haft 'almindelige' skriveøvelser, tekstlæsning/kritik og eksempel tekster. Men for mig har et nyt aspekt: skriftlig refleksion, været en øjenåbner.

Ud over aflevering af skriveøvelser skulle vi også skrive opgaver: 2-3 sider hvor vi skulle reflektere over en forfatters eller vores egne virkemidler - fra sætningskonstruktioner til overordnet plot - og meget andet i sammenhæng med litteraturvidenskabelige tekster. Ved at være 'tvunget' til at skrive en refleksion over baggrundene og den forventede virkning af mine valg møntet på en kritisk læser, har jeg fået større indsigt i og overblik over mine egne og andres tekster.

Det vil være ærgerligt at miste denne tvungne refleksion, nu hvor Skrivekunst er afsluttet. Som mange andre skrivende har jeg en slags journal, hvori jeg skriver ideer, pludselige indsigter og opdagelser, men jeg kan se, at jeg ikke altid er så påpasselig med at få skrevet så detaljeret som muligt, når kun jeg selv er læseren. Jeg håber, at jeg her med tanken - illusionen - om en modtager kan fastholde mig selv i at reflektere skriftligt over skrivning. Så det er formålet her - og så selvfølgelig skamløs selvpromovering :)

Skriv endelig en kommentar, hvis du falder over noget, der vækker din interesse.