Glimrende anmeldelse i Jydske Vestkysten

Bedre sent end aldrig. Jydske Vestkysten bad om et anmeldereksemplar af Diget samme uge, som bogen blev udgivet (1. okt. 2010), men der kom aldrig en anmeldelse ... altså ikke før i tirsdags. At anmeldelsen alligevel dukkede på, skyldes sikkert portrætartiklen om mig, der kom et par dage før: ''Talent tæt på; Gyserforfatteren, der var let at skræmme.''

Men heldigvis kom der en anmeldelse, udførlig og virkelig god. Diget beskrives bl.a. således:

''Vork byder på en sand tour de force gennem middelalder-overtro, djævelskab og heltesagn, men det er først og fremmest i skildringen af Knuds kamp for overlevelse i diget, at der sprudles sprogligt. Og her er Vork virkelig i sit es.''

Hele anmeldelsen kan læses her

Talent tæt på: ''Gyserforfatteren, der var let at skræmme''

Jydske Vestkysten har de sidste par søndage kørt et tema om lokale talenter inden for de forskellige kunstneriske retninger. I går kom turen til forfatteren, og det var mig, der var så heldig at blive valgt som repræsentant for den gruppe.

Artiklen ''Gyserforfatteren, der var let at skræmme'' kan læses her:

Venstre side
Højre side

Bøger i 2010

Jeg fik læst rigtig meget godt i 2010:

Lone Abouras. Føtexsøen.
Kim Fupz Aakeson. Dyrekredsen.
Caitlin R. Kiernan. Threshold.
Benn Q. Holm. Frederik Wenzels rejse.
John Grafton (red.) Great Horror Stories.
Philip Mcfarland. Hawthorne in Concord.
Christina Hesselholdt. I familiens skød.
Pia Juul. Mordet på Halland.
Dan Simmons. Song of Kali.
Chad Kultgen. En helt almindelig han.
Maja Lucas. Kathrines hånd.
Steen Langstrup. Plantagen I - den hvilende ondskab.
Stephen King. Just after Sunset.
Kirsten Hammann. En dråbe i havet.
Susan Hill. The Man in the Picture.
Susan Hill. The Woman in Black.
Caitlin R. Kiernan. The Red Tree.
Kenneth Bøgh Andersen. En rejse gennem natten 2.
Jan Sonnergaard. Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom.
Adam Nevill. Apartment 16.
Chris Ware. Jimmy Corrigan - The smartest Kid on Earth. (grafisk roman)
Julie Lindegaard. Bliv synlig i medierne.
Morten Sabroe. Du som er i himlen.
Bo Green Jensen. Dansen gennem sommeren.
Koji Suzuki. Spiral.
Thomas Strømsholt. De underjordiske.
Bente Clod. Skriv en film.
Ellen Datlow (red.) Best Horror of the Year - Volume one.
Jacob Ejersbo. Eksil.
Dennis Jürgensen. Dødens mange facetter.
Joe Hill. Horns.
Tine Enger. Fjern.
Robert Kirkman. The Walking Dead, vol. 1-3 (grafiske romaner)

En del bøger gjorde gjorde et meget stort indtryk på mig -  bl. a. Hammanns En dråbe i havet, Maja Lucas' Kathrines hånd, Sabroes Du som er i himlen og Q. Holms Frederik Wenzels rejse. Jeg tror, det først og fremmest skyldtes disse forfatteres eminente personskildringer. Alle har en dyb karaktertroværdighed - en følelse af ægthed i erindringerne, refleksionerne og detaljerne - intet holdes tilbage. Især En dråbe i havet er et mesterlig i dette aspekt.

Inden for horrorgenren løb jeg på et par skuffelser. Hold jer langt væk fra Suzukis Spiral, som vel prøver at udforske en ret spændende ide, men det fade sprog dræner alt liv fra forsøget. Kings Just after Sunset er efter min mening fyldt med skitser og halve ideer, men langnovellen 'N' redder det hele og er årets bedste horroroplevelse for mig ... eller er det Kiernans The Red Tree. Egentligt læste jeg den kun fordi, jeg faldt over en omtale på nettet - og det lød som min netop færdige roman Under blodbøgen, og det ville ikke være til at holde ud, hvis sammenfaldet var for stort (Jeg har stadig 60 siders manuskript til en roman, der foregår på et plejehjem, som ligger hensygnende, fordi der var for mange ligheder med Michael Kamps glimrende Hvor de gamle visner). Heldigvis var det ikke tilfældet med The Red Tree og Under blodbøgen; Red Tree er fantastisk skrevet og lysår bedre end hendes svage Threshold.

Simmons Song of Kali, Hills spøgelsesromaner og selvfølgelig Strømsholts De underjordiske er også yderst anbefalelsesværdige - sidstnævnte gør mig simplethen forelsket på ny i det danske sprog - jeg troede ikke det kunne have så mange muligheder. Han skriver som en tung, tung basgang.

Portræt af en kulturperson

Lokalavisen Budstikken -Esbjerg kører for tiden en serie, hvor de portrætterer kunstnere, som har sine rødder i Esbjerg. I denne uge kom der et portræt af mig - ''Gys i gader og stræder og på hjernen,'' der kan læses her.

Anmeldelse

Bogvægten har også anmeldt Diget, egentligt en ret intetsigende anmeldelse, som mest består af faktuelle sager og referat. Men der skrives dog, at ''ideen med at indfange middelalderens fortællinger i en bog om en dreng er interessant ... og måske en anvendelig indgang til historie/dansk i skolen.''

Velkommen til dybet

er titlen på horror-novelleantologien fra Tellerup, som jeg har omtalt i et tidligere indlæg. Mit bidrag, novellen ''Isolde,'' er en meget twisted kærlighedshistorie, som jeg aldrig håber min mor eller svigermor kommer til at læse ... ikke fordi de på nogen måde optræder i historien :)

Jeg glæder mig vildt til at læse samlingens andre noveller, hvilket skulle kunne lade sig gøre sidst på året eller i begyndelsen af det nye, alt efter hvad trykkeriet magter.

Interview på lokal-tv

For et par uger siden blev jeg ringet op af en lille lokal tv-station, som gerne ville lave et interview med mig. Der blev optaget en 30-minutters version og en 12-minutters. Jeg var ret nervøs, da jeg mødte op i studiet - jeg har ikke prøvet at blive filmet før - men studieværten skabte hurtigt en behagelig og afslappet atmosfære. De første par minutter lignede jeg vel alligevel et rådyr fanget i forlygterne.

Man kan se interviewet her.

(Desværre er der ikke tidskode på udsendelsen som indeholder flere interviews, men man kan trykke sig frem til mit med tidsmarkøren).

Anmeldelser

Diget har fået en del anmeldelser den sidste måned - heldigvis gode. Det er jeg meget taknemmelig for, både at folk kunne lide romanen, men også at der overhovedet kom anmeldelser.

Gyseren.dk kom med den første anmeldelse og skrev blandt andet:

“Diget” er velskrevet, og jeg kan rigtig godt lide idéen bag romanen – at samle gamle danske sagn og myter og genfortælle dem for nutiden. For hvor mange har egentlig læst historien om Bjovulf, og kender ikke blot fortællingen fra Hollywood-filmatiseringen “The 13th Warrior” med den spanske flødebolle Antonio Banderas i hovedrollen?
Set-uppet lykkes et langt stykke hen ad vejen, og Vork fremmaner en dyster historie, som foregår i en totalt angstfremkaldende atmosfære. Da landsbyboerne smider Knud ind i kammeret, og lyset langsomt forsvinder, efterhånden som de kaster jord på, fik jeg helt klaustrofobiske fornemmelser – og jeg er ellers ikke mørkeræd.

Resten af anmeldelsen kan læses her.

Den elektriske kanin skrev bl. a.:

Vork beviser endnu en gang, at han har et godt greb om sine virkemidler – og sætter streg under, at horror også handler om at få folk til at tøve: hvad er det i virkeligheden, der sker – er der ting i mørket, eller er det blot Knuds fantasi? Han trækker i trådene, så både Knud og læser må danse, til tider næsten så det er en pine. For mig er dette ofte en type horror, der fejler, men netop Vorks evner udi af fremmane stemninger gjorde, at jeg lod mig drage ind i historien alligevel. Og så er det altså en genistreg at gribe til sagnene, som det sker her – det er som at begrave hænderne i muldjord: tungt og mørkt og fuldt af liv. Der ligger masser af grumme historier og venter der, og man kunne næsten ønske, at forfatteren ville folde nogle af dem mere ud.

Resten her.

Både Jette Holst (Gyseren.dk) og Janus Andersen (Den elektriske kanin) har desuden lagt deres anmeldelser på henholdsvis horrorsiden.dk, litteratursiden.dk, bogrummet.dk; fortællingen.dk - hvilket er ganske fedt, da det spreder budskabet.

Der er også kommet en anmeldelse på fyldepennen.dk:

Stemningen i diget er fortættet, angstfuld og klaustrofobisk, og hvis hele romanen foregik derinde, ville læseren – i hvert fald denne – hurtigt blive desperat efter frisk luft og dagslys. Heldigvis er Knuds nutid kun den ene komponent i den fletning, der udgør romanen.

De to andre komponenter er Knuds minder om sine egne oplevelser og en fantastisk skattekiste af almuefortællinger om helte, uhyrer, ellefolk, åmænd, De Underjordiske og … og … og … De er alle repræsenterede, for Knud har suget historier til sig hele sit liv, og i digets mørke opdager han de kræfter der ligger i fantasien.
På den måde bliver ”Diget” – på samme tid – en underholdende og nærværende historisk roman, og en nervepirrende vandring i grænselandet mellem liv og død hvor nogle skygger er dybere end andre.
I lektørudtalelsen – som anvendes af biblioteker til at udvælge materiale – må lektøren opgive at finde en anden roman at sammenligne ”Diget” med, og jeg er fuldstændig enig. ”Diget” er indtil videre enestående i sin opbygning, men denne læser ser meget gerne at den bliver foregangsbog for mange andre, da jeg ser den som en forfriskende indførsel i (eller genopfriskning af) alle de gamle sagn, myter og skumle folkeviser der ellers er i overhængende risiko for at forsvinde i glemslen.

Se resten her.

Senest har Diget fået denne fremragende anmeldelse fra den yderst spændende horrorblog Skræk og rædsel:

Nede i digets mørke kommer Knud nemlig til at tænke på ting, han har oplevet i sit korte liv og de historier og digte, han har hørt. På den måde flettes de gamle fortællinger ind i den overordnede historie om Knuds overlevelseskamp. Det må siges at være lidt af et vovestykke, men Teddy Vork er en fremragende skribent, der får dette eksperiment til at gå op i en højere enhed.
...
DIGET foregår nemlig i en grum og barsk verden, hvor hver eneste dag var en kamp for at overleve. Selv helte-kvadet om Bjovulf har en dyster undertone, der er med til at understrege desperationen i Knuds forsøg på at kapere den forfærdelige situation, han er havnet i. At selve rammen i sig selv er klaustrofobisk, gør bare det hele endnu mere nervepirrende. Jeg er sikker på, at mange læsere vil få åndenød under indledningen, hvor Knud spærres inde i diget. Det er mesterligt skrevet.

Læs mere her.
 
Sammen med lektørudtalelsen kan jeg kun være tilfreds med modtagelsen af Diget. Nu ser jeg frem til en mindre nervepirrende tid, hvor jeg ikke får svedige håndflader og hjertebanken, når jeg åbner min mail.

Lektørudtalelse

Så har Diget fået sin lektørudtalelse. En bedømmelse jeg har været ekstremt spændt på, da romanen er lidt speciel med mange forskellige fortællinger flettet ind i hovedhandlingen. Heldigvis var lektøren ret begejstret og skriver mange gode ting.

Jeg må kun citere 10%, så det bliver følgende passage, som nævner det, jeg selv håbede, jeg kunne gøre med Diget:

''En velskrevet roman der forener flere genrer på en ny måde. ''

Hvis man er nysgerring, kan man læse hele lektørudtalelsen under bogen hos Tellerup.

Halloween og namedropping

Nu er det nok lige på falderebet med Halloween, men Esbjerg Bibliotek har lavet en lille inspirationsguide til det korte gys i anledning af de dødes rendez-vous med de levende. Listen kommer ret godt omkring, fra Skygger - to århundreders danske gys redigeret af Steen Langstrup til Michael Kamps Hvor de gamle visner over Horror.dk og Lovecraftinspirerede noveller i Lyden af vanvid redigeret af Henrik S. Harksen.

Min egen Hvor Skyggen falder nævnes også, og de er så venlige at skrive:

''Endelig må man jo ikke glemme, at vi i Esbjerg faktisk har en af landets mest lovende unge gyserforfattere, Teddy Vork, så hvis man kan lide sine gysere med et lokalt anstrøg, så er her en rigtig lækkerbisken.''

Tak for det.

Man kan se hele inspirationslisten her. Og nu vil jeg så skynde mig at låne Hanna Lützens meget roste novellesamling Rødt til en død årstid, som jeg desværre aldrig har fået læst.

Oplæsning og reception

I morgen skal jeg fortælle lidt om Diget og læse lidt op på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, hvor jeg også arbejder en del dage om ugen. Arrangementet er stablet på benene for at markere en renovering af skolens bibliotek og kommer til at foregå i kantinen ved biblioteket kl. 14.15.

Der vil være lidt godt at spise og drikke samt nogle eksemplarer af Diget at købe, hvis det skulle være noget. Er I i nærheden og har tid, så kig endelig forbi.

Fantastiske forfattere

For nogle dage siden blev jeg interviewet af Janus Andersen, manden bag hjemmesiden fantastiskeforfattere.dk, om Diget og horrorgenren.

Spørgsmålene var interessante, fordi de tvang mig til at reflektere over en del ting, jeg ikke havde formuleret helt klart for mig selv, før jeg blev tvunget til det.

Et af hans spørgsmål og mit svar var bl. a.:

Jeg synes at horror, der foregår i Danmark, må være ekstra svær at skrive – det land, vi lever i, kan virke for genkendeligt og almindeligt til, at det kan være skræmmende. Har du gjort dig nogle tanker om det problem?

Jeg har det faktisk lige modsat. For mig bliver det mere skræmmende, jo tættere vi er på det almindelige og hverdagen. Hvis det rædselsfulde kan eksistere her, lige ved siden af os, er det for mig meget mere skræmmende. Horror er vel den genre, som afhænger mest af lokaliteten – det er fra den, atmosfære flyder, den man kan trække de brugbare stemningsdetaljer ud af – nogle af de greb, jeg har arbejdet og stadig arbejder mest med. Jeg er overbevist om, at alle steder har potentiale for horror, det gælder bare om at få det rette syn på stedet, se det gennem et mørkt glas. Jeg har lige skrevet en horrornovelle, som foregår i en dagpleje ved højlys dag, og den lykkedes ret godt, synes jeg.

Man kan læse hele interviewet her (og mange andre spændende Q & A fra forfattere som skriver i de fantastiske genrer)

Omtale

Det har været to hektiske uger siden Diget kom på gaden, ja faktisk travlt før også, med forberedelse af foredrag, fotografier, pressemeddelelser og besøg hos boghandlere og museer.

Men det er ganske fedt at se alt arbejdet bære frugt. Der har været massiv presseomtale af Diget i den lokale presse og den mere regionale. Mange af artiklerne har været rigtig gode og fyldige, som man kan se her:

Jydske Vestkysten: ''Esbjerg-forfatter bogaktuel med sagnhistorie fra Ribe''

Budstikken Ribe-Bramming: ''Ny bog: Gys og gru udspiller sig alle vegne - selv i marsken ved Ribe''

Ugeavisen Ribe: ''Fortidens rædsler''

Ugeavisen Esbjerg: ''Gyset på Diget''

Det har været interessant at forsøge sig med lidt markedsføring lokalt, men nu glæder jeg mig til at komme i gang med at skrive igen.

Oplæsning til skriveworkshop

Det er i aften kl. 19, jeg skal fortælle og læse lidt op til et arrangement på Kolding Bibliotek (se mere om aftenen her). Jeg er ikke så nervøs, som jeg plejer, men glæder mig faktisk. Måske skyldes det tilvænning - det er mit femte foredrag - men jeg tror også, at det spiller en rolle, at jeg skal fortælle om min tilgang til skrivning, samt hvordan jeg har brugt Internettet til at sparre med andre skrivende; to aspekter jeg har en klar holdning til og kender til bunds. Og så ser jeg selvfølgelig frem til at læse op fra Diget for første gang.

Pressebilleder til Diget

Billederne er taget af min kære søster, Ditte Vork Huitfelt.