Efter lang tid hvor det har været forholdsvis stille omkring Diget, tog forberedelserne til udgivelse pludselig fart i begyndelsen af juni. Redaktøren og jeg har været gennem en omgang 'manuspleje' samt redigering af denne pleje. Desuden har jeg skrevet en del forslag til bagsidetekst (damn, det er ikke min yndlingsbeskæftigelse) samt forslag til en art undertitel/tagline. Endnu ved jeg ikke, om disse forslag bliver godkendt.
Største oplevelse kom dog forrige lørdag, hvor jeg fik tilsendt en skitse af omslaget. Da filen begyndte at åbne, holdt jeg vejret, og ... mærkede mit ansigt fortrække sig i et bredt smil, idet jeg så billedet. Til dels pga. resultatet, som jeg er yderst tilfreds med - det emmer af den samme forblæste, dystre stemning, som jeg håber, teksten indeholder. Men man skal nok ikke ignorere det faktum, at blot det at se omslaget, betyder at Diget er en bog, bliver en bog, og ikke forbliver endnu et manuskript i word, som jeg har så mange liggende af. Nogen har taget udgangspunkt i min tekst og skabt en illustration, der skal formidle denne. Det bliver jeg aldrig træt af.
