Diget har fået en del anmeldelser den sidste måned - heldigvis gode. Det er jeg meget taknemmelig for, både at folk kunne lide romanen, men også at der overhovedet kom anmeldelser.
Gyseren.dk kom med den første anmeldelse og skrev blandt andet:
“Diget” er velskrevet, og jeg kan rigtig godt lide idéen bag romanen – at samle gamle danske sagn og myter og genfortælle dem for nutiden. For hvor mange har egentlig læst historien om Bjovulf, og kender ikke blot fortællingen fra Hollywood-filmatiseringen “The 13th Warrior” med den spanske flødebolle Antonio Banderas i hovedrollen?
Set-uppet lykkes et langt stykke hen ad vejen, og Vork fremmaner en dyster historie, som foregår i en totalt angstfremkaldende atmosfære. Da landsbyboerne smider Knud ind i kammeret, og lyset langsomt forsvinder, efterhånden som de kaster jord på, fik jeg helt klaustrofobiske fornemmelser – og jeg er ellers ikke mørkeræd.
Resten af anmeldelsen kan læses her.
Den elektriske kanin skrev bl. a.:
Vork beviser endnu en gang, at han har et godt greb om sine virkemidler – og sætter streg under, at horror også handler om at få folk til at tøve: hvad er det i virkeligheden, der sker – er der ting i mørket, eller er det blot Knuds fantasi? Han trækker i trådene, så både Knud og læser må danse, til tider næsten så det er en pine. For mig er dette ofte en type horror, der fejler, men netop Vorks evner udi af fremmane stemninger gjorde, at jeg lod mig drage ind i historien alligevel. Og så er det altså en genistreg at gribe til sagnene, som det sker her – det er som at begrave hænderne i muldjord: tungt og mørkt og fuldt af liv. Der ligger masser af grumme historier og venter der, og man kunne næsten ønske, at forfatteren ville folde nogle af dem mere ud.
Resten her.
Både Jette Holst (Gyseren.dk) og Janus Andersen (Den elektriske kanin) har desuden lagt deres anmeldelser på henholdsvis horrorsiden.dk, litteratursiden.dk, bogrummet.dk; fortællingen.dk - hvilket er ganske fedt, da det spreder budskabet.
Der er også kommet en anmeldelse på fyldepennen.dk:
Stemningen i diget er fortættet, angstfuld og klaustrofobisk, og hvis hele romanen foregik derinde, ville læseren – i hvert fald denne – hurtigt blive desperat efter frisk luft og dagslys. Heldigvis er Knuds nutid kun den ene komponent i den fletning, der udgør romanen.
De to andre komponenter er Knuds minder om sine egne oplevelser og en fantastisk skattekiste af almuefortællinger om helte, uhyrer, ellefolk, åmænd, De Underjordiske og … og … og … De er alle repræsenterede, for Knud har suget historier til sig hele sit liv, og i digets mørke opdager han de kræfter der ligger i fantasien.
På den måde bliver ”Diget” – på samme tid – en underholdende og nærværende historisk roman, og en nervepirrende vandring i grænselandet mellem liv og død hvor nogle skygger er dybere end andre.
I lektørudtalelsen – som anvendes af biblioteker til at udvælge materiale – må lektøren opgive at finde en anden roman at sammenligne ”Diget” med, og jeg er fuldstændig enig. ”Diget” er indtil videre enestående i sin opbygning, men denne læser ser meget gerne at den bliver foregangsbog for mange andre, da jeg ser den som en forfriskende indførsel i (eller genopfriskning af) alle de gamle sagn, myter og skumle folkeviser der ellers er i overhængende risiko for at forsvinde i glemslen.
Se resten her.
Senest har Diget fået denne fremragende anmeldelse fra den yderst spændende horrorblog Skræk og rædsel:
Nede i digets mørke kommer Knud nemlig til at tænke på ting, han har oplevet i sit korte liv og de historier og digte, han har hørt. På den måde flettes de gamle fortællinger ind i den overordnede historie om Knuds overlevelseskamp. Det må siges at være lidt af et vovestykke, men Teddy Vork er en fremragende skribent, der får dette eksperiment til at gå op i en højere enhed.
...
DIGET foregår nemlig i en grum og barsk verden, hvor hver eneste dag var en kamp for at overleve. Selv helte-kvadet om Bjovulf har en dyster undertone, der er med til at understrege desperationen i Knuds forsøg på at kapere den forfærdelige situation, han er havnet i. At selve rammen i sig selv er klaustrofobisk, gør bare det hele endnu mere nervepirrende. Jeg er sikker på, at mange læsere vil få åndenød under indledningen, hvor Knud spærres inde i diget. Det er mesterligt skrevet.
Læs mere her.
Sammen med lektørudtalelsen kan jeg kun være tilfreds med modtagelsen af Diget. Nu ser jeg frem til en mindre nervepirrende tid, hvor jeg ikke får svedige håndflader og hjertebanken, når jeg åbner min mail.
