Jeg fik læst rigtig meget godt i 2010:
Lone Abouras. Føtexsøen.
Kim Fupz Aakeson. Dyrekredsen.
Caitlin R. Kiernan. Threshold.
Benn Q. Holm. Frederik Wenzels rejse.
John Grafton (red.) Great Horror Stories.
Philip Mcfarland. Hawthorne in Concord.
Christina Hesselholdt. I familiens skød.
Pia Juul. Mordet på Halland.
Dan Simmons. Song of Kali.
Chad Kultgen. En helt almindelig han.
Maja Lucas. Kathrines hånd.
Steen Langstrup. Plantagen I - den hvilende ondskab.
Stephen King. Just after Sunset.
Kirsten Hammann. En dråbe i havet.
Susan Hill. The Man in the Picture.
Susan Hill. The Woman in Black.
Caitlin R. Kiernan. The Red Tree.
Kenneth Bøgh Andersen. En rejse gennem natten 2.
Jan Sonnergaard. Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom.
Adam Nevill. Apartment 16.
Chris Ware. Jimmy Corrigan - The smartest Kid on Earth. (grafisk roman)
Julie Lindegaard. Bliv synlig i medierne.
Morten Sabroe. Du som er i himlen.
Bo Green Jensen. Dansen gennem sommeren.
Koji Suzuki. Spiral.
Thomas Strømsholt. De underjordiske.
Bente Clod. Skriv en film.
Ellen Datlow (red.) Best Horror of the Year - Volume one.
Jacob Ejersbo. Eksil.
Dennis Jürgensen. Dødens mange facetter.
Joe Hill. Horns.
Tine Enger. Fjern.
Robert Kirkman. The Walking Dead, vol. 1-3 (grafiske romaner)
En del bøger gjorde gjorde et meget stort indtryk på mig - bl. a. Hammanns En dråbe i havet, Maja Lucas' Kathrines hånd, Sabroes Du som er i himlen og Q. Holms Frederik Wenzels rejse. Jeg tror, det først og fremmest skyldtes disse forfatteres eminente personskildringer. Alle har en dyb karaktertroværdighed - en følelse af ægthed i erindringerne, refleksionerne og detaljerne - intet holdes tilbage. Især En dråbe i havet er et mesterlig i dette aspekt.
Inden for horrorgenren løb jeg på et par skuffelser. Hold jer langt væk fra Suzukis Spiral, som vel prøver at udforske en ret spændende ide, men det fade sprog dræner alt liv fra forsøget. Kings Just after Sunset er efter min mening fyldt med skitser og halve ideer, men langnovellen 'N' redder det hele og er årets bedste horroroplevelse for mig ... eller er det Kiernans The Red Tree. Egentligt læste jeg den kun fordi, jeg faldt over en omtale på nettet - og det lød som min netop færdige roman Under blodbøgen, og det ville ikke være til at holde ud, hvis sammenfaldet var for stort (Jeg har stadig 60 siders manuskript til en roman, der foregår på et plejehjem, som ligger hensygnende, fordi der var for mange ligheder med Michael Kamps glimrende Hvor de gamle visner). Heldigvis var det ikke tilfældet med The Red Tree og Under blodbøgen; Red Tree er fantastisk skrevet og lysår bedre end hendes svage Threshold.
Simmons Song of Kali, Hills spøgelsesromaner og selvfølgelig Strømsholts De underjordiske er også yderst anbefalelsesværdige - sidstnævnte gør mig simplethen forelsket på ny i det danske sprog - jeg troede ikke det kunne have så mange muligheder. Han skriver som en tung, tung basgang.
