Selv om min roman Diget er ved at have et par år på bagen, kommer der stadig nye anmeldelser. Jeg er faldet over følgende to af henholdsvis forfatteren Anika Eibe og Anna Maria Vejen (for Virabooks). Udpluk af anmeldelserne lyder således
Teddy Vork har her begået et mindre mesterværk i mine øjne. Ikke kun er romanen
smukt skrevet og sproget er klart og utrolig stemningsgivende. Som fx denne
vending, som jeg er helt tosset med: Da hele salen sov, rev en skygge sig
fri af natten.
Smukt, ikke?
Men settingen ... Det er så utrolig
svært at skrive en roman, hvor man ikke har nogen reel handling. Det eneste han
har, er en drengs tanker og erindringer i sin indelukkede grav. Der er ikke
meget at gøre med, og det har utrolig mange begrænsninger.
Derfor er det også
desto flottere at han har begået en roman, som man bliver betaget af i den grad.
Den er barsk, den er vedkommende, den går under huden på én og er dybt rystende
på mange måder.
Man kan læse hele anmeldelsen på Eibes bogblog.
Hos Virabooks:
Det er dybt imponerende, at Vork formår at skabe en så spændende historie, når hovedpersonen famler rundt i blinde størstedelen af tiden. Man gribes så meget af Knuds panik at det til tider føles, som om man selv er ved at kvæles i det klaustrofobiske mørke. Men ‘Diget’ er mere end en effektiv gyser – det er også en roman, der giver en indsigt i vor egen fortid – en tid, hvor mennesket ikke følte sig alene i mørket.
Læs resten af anmeldelsen hos Virabooks