onsdag den 7. november 2012

Pressefotos til Ex

Jeg har været så heldig, at de superdygtige fotografer bag Red Star Photo har taget billederne til pressematerialet, der skal bruges, når Ex udkommer (21. nov. 2012):



 
 
 
 
 
Billederne er til fri afbenyttelse, dog skal Red Star Photo krediteres.
 
Da jeg fik taget billederne, kom jeg til at tænke på, at det var pudsigt, at Red Star havde valgt lige præcis den kirkegård (Vor Frelsers). De vidste nemlig ikke, at den har spillet en stor rolle for mig de seneste år. Ikke blot har jeg gået gennem den hver dag (ikke aften, aldrig aften!) på vej til arbejde, og det er den kombinerede kirkegård/park, som gav mig inspirationen og location til ''Gravsten væltet'' fra  novellesamlingen Hvor skyggen falder.
 
De to billeder med havet og vindmøllerne i baggrunden har også en forbindelse til mine skriverier. Det er nemlig Vadehavet, et hav som spiller en stor rolle i min roman Diget fra 2010.