onsdag den 24. februar 2010

Lidt nyt om Diget


Tellerup fortæller mig, at der lige nu arbejdes på omslag til Diget. Det kan jeg selvfølgelig ikke vente med at se. Det er altid nervepirrende og spændende at opleve andres oplevelse og vision af noget, jeg har været begravet i så længe. Som med Hvor skyggen falder har jeg en del at sige mht. omslag - ikke at det var nødvendigt, billedet med træsilhuetterne ramte helt perfekt. Det kan være, det samme sker denne gang.

Desuden er Diget lige nu sendt til en ekspert i vadehavsområdets historie, da Diget foregår i masken omkring Ribe i middelalderen. Så må jeg bare håbe, at jeg ikke har lavet alt for mange anakronismer eller ting, som ikke har kunnet lade sig gøre. Og at han kan lide at læse dansk horrorgotik baseret på sagn og monstrøse skabninger. Gad vide hvad chancen er ...