Jeg har ikke helt fået armene ned siden Tellerup sidste torsdag ringede og fortalte, at de meget gerne ville udgive den roman, jeg sendte til dem lige før jul.
Lige nu er det svært at tro, at historien kommer ud. Jeg har kæmpet on-and-off med manuskriptet i et halvandet år ... men nu sker det.
Arbejdstitlen er Diget og genren horror, med et historisk islæt. Som redigeringsarbejdet skrider frem, vil jeg vende tilbage og fortælle mere om romanen.
Jeg tror næsten jeg var endnu mere nervøs for svaret på en anden indsendt tekst, en novelle(faktisk to) jeg havde sendt ind til Tellerups gyserkonkurrence, hvor de bedste bidrag blev samlet i en antologi redigeret af Mathias Clasen. Her var der vist 178 bidrag, hvilket gjorde det næsten uudholdeligt nervepirrende at vente på svaret, som endda blev udskudt en halvanden måned. Men en novelle, og ikke den jeg havde regnet mest med, blev antaget. Den hedder ''Isolde'' og er omtalt ganske kort i et tidligere indlæg.