Jeg fik læst nogenlunde så meget, jeg havde håbet på i 2011 - selvom jeg jeg nok aldrig vænner mig til, hvor lidt tid der er til læsning, når man er småbarnsfamilie, har fuldtidsarbejde og også skal skrive:
Per B. Katz og Henrik Poulsen. Fokus - en grundbog i film, tv, video.
Peter Mouritzen. Haltefanden.
Lars Husum. Jeg er en hær.
Dennis Jürgensen. Dæmonen i hælene.
Christian Reslow. Micki: 19.50.
Richard Mathson. Duel - Terror Stories.
Herman Melville. Skibet og døden.
Mathias Clasen (red.) Velkommen til dybet.
Toni Morrison. Sula.
Dennis Jürgensen. Tingen i cellen.
Jonas Wilmann. Mutagen.
Kamilla Hega Holst. En kærlighedshistorie.
Tage La Cour (red.) Spøgelseshistorier fra hele verden.
Nick Clausen. Ulm.
John Connolly. De hvileløse.
Nick Clausen. De sorte symboler.
Andreas Kilden og Krista Nielsen Straarup. Sort på hvidt - personlige erfaringer med mani og depression.
Jack Kerouac. On the Road.
Henrik dahl og Camilla Emborg. Idiot.
Rasmus Wentzer Licht, Krista Nielsen straarup og Peter vestergaard. Bipolar lidelse - en bog til mennesker med mani og depression og deres pårørende.
Stephen King. Regulatorerne.
Charlotte Weitze. Skiftning.
Charlotte Weitze. Bjergtaget.
Max Brooks. World War Z.
Michael Kamp. Moln - jorden husker.
Algeron Blackwood. Best Ghost Stories of Algeron Blackwood.
Helle Stangerup. Ulvetid.
Peter Haining (red.) The Mammoth Book of Haunted House Stories.
Carina Evytt. Jack the Rippers lærling.
Carsten Elbro. Læsning og læseundervisning.
Bjarne Reuter. 5.
Dashiell Hammett. Den tynde mand.
Nigel Barnes. A Dream within a Dream - The Life of Edgar Allan Poe.
Paul Auster. The New York Trilogy.
Dennis Jürgensen. Uhyret i brønden.
Poul Sørensen ''Poeten.'' 12 Uhyggehistorier.
På grund af det smalle tidsvindue til læsning, er jeg kritisk overfor, hvilke bøger jeg tager fat på. Heldigvis var der meget få skuffelser blandt årets valg. Reuters 5, Morrisons Sula, The Mammoth Book of Haunted House Stories og On the Road, ville jeg dog gerne have været foruden. Jeg plejer at være begejstret for Morrison, men Sula var for rodet i struktur og føltes halvfærdig. Haunted House-antologien havde, på trods af over tusind sider, ikke mere end en håndfuld noveller, der formåede at være foruroligende. Beatgenerationens bibel, On the Road, havde jeg glædt mig til at læse i årevis, så skuffelsen var stor, da jeg blev færdig med klassikeren. Også her syntes jeg, romanen føltes rodet - hvilket måske passer godt til Kerouacs skriveteknik, som skulle have være meget spontan. Måske er værket for tidsbundet, en læser fra perioden ville påvirkes mere af det - dengang - kontroversielle indhold og livssyn.
To bøger var exceptionelle læseoplevelser: Kamilla Hega Holsts En kærlighedshistorie og Lars Husums Jeg er en hær. Begge romaner er fortalt i et stramt, men alligevel sanseligt sprog, og karaktertegningen er i særklasse. Som hos Kirsten Hammann holdes intet tilbage - særegne tanker og refleksioner, minder, handlermåder gør personerne unikke og derved rigtige mennesker, som læseren kommer ekstremt tæt på. Det er gribende og meget anbefalelsesværdig læsning, lige så godt som Austers The New York Trilogy.
Af horror var det en oplevelse at læse Christian Reslows Micki: 19:50, Jonas Wilmanns Mutagen, sidstnævnte har fantastiske detaljer, og man kommer til at tænke på en ung Clive Barker i sit ondeste lune. Michael Kamps Moln - jorden husker er decideret skræmmende, novellen ''Hospitalssengen'' glemmer jeg desværre aldrig, teksten er fuld af en sitrende intensitet, og her er noget på spil, som ikke er tilstede i de andre noveller. Antologien Velkommen til dybet var også en god oplevelse med mange stærke noveller.
Best Ghost Stories of Algeron Blackwood er sublim, stemningsmættet horror i samme klasse som Machen og M. R. James, og selvom jeg har læst meget Blackwood, var her en del fortællinger, jeg ikke er stødt på før. Især ''The Glamour of the Snow,'' ''The Empty House,'' ''The Listener,'' og selvfølgelig ''The Wendigo'' og ''The Willows'' er knugende og angstinducerende.
Ricard Matheson er altid god, og stilistisk kan jeg ikke få nok af ham. Titelnovellen i Duel - Terror Stories er et godt eksempel på hans fremragende stil. Den ultrakorte, geniale ''Born of Man and Woman'' skrevet i et bizart, hjemmegjort sprog - som maner rædselen frem netop ved dette greb - er endnu bedre. Men ellers er der for mange sci-fi noveller i samlingen efter min smag. Hans Nightmare at 20000 Feet er langt bedre.
Egentligt kunne jeg blive ved og ved, da jeg også burde nævne World War Zs fortræffeligheder samt Poe-biografien og Poul Sørensens gotiske historier. Jeg håber under alle omstændigheder, at jeg får læst lige så meget godt i 2012.
