lørdag den 4. februar 2012
Ny roman på vej
Den 22. december 2011 ringede min redaktør fra Tellerup og fortalte, at de meget gerne ville udgive min seneste roman. At det lige var på årets korteste og mørkeste dag - og den periode, hvor de dødes ånder ifølge dansk folklore/mytologi har størst styrke - var meget passende, da romanen er en art spøgelseshistorie.
Stilmæssigt har jeg forsøgt at splejse to skrivemodi: den tunge, gotiske stil a la M. R. James og Algeron Blackwood med en mere moderne, biografistisk teknik. Jeg er virkelig tilfreds med resultatet og kan ikke vente med se manuskriptet i bogform.
Romanen er det hidtil længste fra mig, omkring 70.000 ord, og skulle gerne udkomme sidst på året.