Det synes jeg i hvert fald ikke lige nu. Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg længe haft et anstrengt forhold til vampyren som horror-figur, men så fik jeg en ide til en historie med en lidt anden vinkel på arketypen. Og nu har jeg dælme skrevet den; og endda i første person præsens, som jeg satte mig som begrænsning, da jeg altid har haft det svært med dette udsigelsesforhold- og situation. Det skurrede en del i begyndelsen, men jeg kom over det, endda så godt at jeg kom til at holde af den nye tone, præsens giver.
Jeg er ret tilfreds med novellen, som er en kort, effektiv sag med arbejdstitlen ''In spe'' - og for første gang i lang tid, var det igen rigtig sjovt at skrive. Jeg har arbejdet med en roman længe, så det var befriende at skrive noget overskueligt Det er pudsigt, som man bliver overfaldet af nye ideer, når man er i gang med enerverende arbejde, men det er vel hjernens måde at forsøge at slippe for det igangværende projekt. Det gælder vel om at udnytte denne hjernefunktion og skynde sig at få ideerne skrevet ned og så arbejde videre med det, man er i gang med. Men denne gang måtte jeg bare skrive hele novellen. Og det var SÅ fedt.
