Portræt af en kulturperson

Lokalavisen Budstikken -Esbjerg kører for tiden en serie, hvor de portrætterer kunstnere, som har sine rødder i Esbjerg. I denne uge kom der et portræt af mig - ''Gys i gader og stræder og på hjernen,'' der kan læses her.

Anmeldelse

Bogvægten har også anmeldt Diget, egentligt en ret intetsigende anmeldelse, som mest består af faktuelle sager og referat. Men der skrives dog, at ''ideen med at indfange middelalderens fortællinger i en bog om en dreng er interessant ... og måske en anvendelig indgang til historie/dansk i skolen.''

Velkommen til dybet

er titlen på horror-novelleantologien fra Tellerup, som jeg har omtalt i et tidligere indlæg. Mit bidrag, novellen ''Isolde,'' er en meget twisted kærlighedshistorie, som jeg aldrig håber min mor eller svigermor kommer til at læse ... ikke fordi de på nogen måde optræder i historien :)

Jeg glæder mig vildt til at læse samlingens andre noveller, hvilket skulle kunne lade sig gøre sidst på året eller i begyndelsen af det nye, alt efter hvad trykkeriet magter.

Interview på lokal-tv

For et par uger siden blev jeg ringet op af en lille lokal tv-station, som gerne ville lave et interview med mig. Der blev optaget en 30-minutters version og en 12-minutters. Jeg var ret nervøs, da jeg mødte op i studiet - jeg har ikke prøvet at blive filmet før - men studieværten skabte hurtigt en behagelig og afslappet atmosfære. De første par minutter lignede jeg vel alligevel et rådyr fanget i forlygterne.

Man kan se interviewet her.

(Desværre er der ikke tidskode på udsendelsen som indeholder flere interviews, men man kan trykke sig frem til mit med tidsmarkøren).

Anmeldelser

Diget har fået en del anmeldelser den sidste måned - heldigvis gode. Det er jeg meget taknemmelig for, både at folk kunne lide romanen, men også at der overhovedet kom anmeldelser.

Gyseren.dk kom med den første anmeldelse og skrev blandt andet:

“Diget” er velskrevet, og jeg kan rigtig godt lide idéen bag romanen – at samle gamle danske sagn og myter og genfortælle dem for nutiden. For hvor mange har egentlig læst historien om Bjovulf, og kender ikke blot fortællingen fra Hollywood-filmatiseringen “The 13th Warrior” med den spanske flødebolle Antonio Banderas i hovedrollen?
Set-uppet lykkes et langt stykke hen ad vejen, og Vork fremmaner en dyster historie, som foregår i en totalt angstfremkaldende atmosfære. Da landsbyboerne smider Knud ind i kammeret, og lyset langsomt forsvinder, efterhånden som de kaster jord på, fik jeg helt klaustrofobiske fornemmelser – og jeg er ellers ikke mørkeræd.

Resten af anmeldelsen kan læses her.

Den elektriske kanin skrev bl. a.:

Vork beviser endnu en gang, at han har et godt greb om sine virkemidler – og sætter streg under, at horror også handler om at få folk til at tøve: hvad er det i virkeligheden, der sker – er der ting i mørket, eller er det blot Knuds fantasi? Han trækker i trådene, så både Knud og læser må danse, til tider næsten så det er en pine. For mig er dette ofte en type horror, der fejler, men netop Vorks evner udi af fremmane stemninger gjorde, at jeg lod mig drage ind i historien alligevel. Og så er det altså en genistreg at gribe til sagnene, som det sker her – det er som at begrave hænderne i muldjord: tungt og mørkt og fuldt af liv. Der ligger masser af grumme historier og venter der, og man kunne næsten ønske, at forfatteren ville folde nogle af dem mere ud.

Resten her.

Både Jette Holst (Gyseren.dk) og Janus Andersen (Den elektriske kanin) har desuden lagt deres anmeldelser på henholdsvis horrorsiden.dk, litteratursiden.dk, bogrummet.dk; fortællingen.dk - hvilket er ganske fedt, da det spreder budskabet.

Der er også kommet en anmeldelse på fyldepennen.dk:

Stemningen i diget er fortættet, angstfuld og klaustrofobisk, og hvis hele romanen foregik derinde, ville læseren – i hvert fald denne – hurtigt blive desperat efter frisk luft og dagslys. Heldigvis er Knuds nutid kun den ene komponent i den fletning, der udgør romanen.

De to andre komponenter er Knuds minder om sine egne oplevelser og en fantastisk skattekiste af almuefortællinger om helte, uhyrer, ellefolk, åmænd, De Underjordiske og … og … og … De er alle repræsenterede, for Knud har suget historier til sig hele sit liv, og i digets mørke opdager han de kræfter der ligger i fantasien.
På den måde bliver ”Diget” – på samme tid – en underholdende og nærværende historisk roman, og en nervepirrende vandring i grænselandet mellem liv og død hvor nogle skygger er dybere end andre.
I lektørudtalelsen – som anvendes af biblioteker til at udvælge materiale – må lektøren opgive at finde en anden roman at sammenligne ”Diget” med, og jeg er fuldstændig enig. ”Diget” er indtil videre enestående i sin opbygning, men denne læser ser meget gerne at den bliver foregangsbog for mange andre, da jeg ser den som en forfriskende indførsel i (eller genopfriskning af) alle de gamle sagn, myter og skumle folkeviser der ellers er i overhængende risiko for at forsvinde i glemslen.

Se resten her.

Senest har Diget fået denne fremragende anmeldelse fra den yderst spændende horrorblog Skræk og rædsel:

Nede i digets mørke kommer Knud nemlig til at tænke på ting, han har oplevet i sit korte liv og de historier og digte, han har hørt. På den måde flettes de gamle fortællinger ind i den overordnede historie om Knuds overlevelseskamp. Det må siges at være lidt af et vovestykke, men Teddy Vork er en fremragende skribent, der får dette eksperiment til at gå op i en højere enhed.
...
DIGET foregår nemlig i en grum og barsk verden, hvor hver eneste dag var en kamp for at overleve. Selv helte-kvadet om Bjovulf har en dyster undertone, der er med til at understrege desperationen i Knuds forsøg på at kapere den forfærdelige situation, han er havnet i. At selve rammen i sig selv er klaustrofobisk, gør bare det hele endnu mere nervepirrende. Jeg er sikker på, at mange læsere vil få åndenød under indledningen, hvor Knud spærres inde i diget. Det er mesterligt skrevet.

Læs mere her.
 
Sammen med lektørudtalelsen kan jeg kun være tilfreds med modtagelsen af Diget. Nu ser jeg frem til en mindre nervepirrende tid, hvor jeg ikke får svedige håndflader og hjertebanken, når jeg åbner min mail.

Lektørudtalelse

Så har Diget fået sin lektørudtalelse. En bedømmelse jeg har været ekstremt spændt på, da romanen er lidt speciel med mange forskellige fortællinger flettet ind i hovedhandlingen. Heldigvis var lektøren ret begejstret og skriver mange gode ting.

Jeg må kun citere 10%, så det bliver følgende passage, som nævner det, jeg selv håbede, jeg kunne gøre med Diget:

''En velskrevet roman der forener flere genrer på en ny måde. ''

Hvis man er nysgerring, kan man læse hele lektørudtalelsen under bogen hos Tellerup.

Halloween og namedropping

Nu er det nok lige på falderebet med Halloween, men Esbjerg Bibliotek har lavet en lille inspirationsguide til det korte gys i anledning af de dødes rendez-vous med de levende. Listen kommer ret godt omkring, fra Skygger - to århundreders danske gys redigeret af Steen Langstrup til Michael Kamps Hvor de gamle visner over Horror.dk og Lovecraftinspirerede noveller i Lyden af vanvid redigeret af Henrik S. Harksen.

Min egen Hvor Skyggen falder nævnes også, og de er så venlige at skrive:

''Endelig må man jo ikke glemme, at vi i Esbjerg faktisk har en af landets mest lovende unge gyserforfattere, Teddy Vork, så hvis man kan lide sine gysere med et lokalt anstrøg, så er her en rigtig lækkerbisken.''

Tak for det.

Man kan se hele inspirationslisten her. Og nu vil jeg så skynde mig at låne Hanna Lützens meget roste novellesamling Rødt til en død årstid, som jeg desværre aldrig har fået læst.

Oplæsning og reception

I morgen skal jeg fortælle lidt om Diget og læse lidt op på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, hvor jeg også arbejder en del dage om ugen. Arrangementet er stablet på benene for at markere en renovering af skolens bibliotek og kommer til at foregå i kantinen ved biblioteket kl. 14.15.

Der vil være lidt godt at spise og drikke samt nogle eksemplarer af Diget at købe, hvis det skulle være noget. Er I i nærheden og har tid, så kig endelig forbi.

Fantastiske forfattere

For nogle dage siden blev jeg interviewet af Janus Andersen, manden bag hjemmesiden fantastiskeforfattere.dk, om Diget og horrorgenren.

Spørgsmålene var interessante, fordi de tvang mig til at reflektere over en del ting, jeg ikke havde formuleret helt klart for mig selv, før jeg blev tvunget til det.

Et af hans spørgsmål og mit svar var bl. a.:

Jeg synes at horror, der foregår i Danmark, må være ekstra svær at skrive – det land, vi lever i, kan virke for genkendeligt og almindeligt til, at det kan være skræmmende. Har du gjort dig nogle tanker om det problem?

Jeg har det faktisk lige modsat. For mig bliver det mere skræmmende, jo tættere vi er på det almindelige og hverdagen. Hvis det rædselsfulde kan eksistere her, lige ved siden af os, er det for mig meget mere skræmmende. Horror er vel den genre, som afhænger mest af lokaliteten – det er fra den, atmosfære flyder, den man kan trække de brugbare stemningsdetaljer ud af – nogle af de greb, jeg har arbejdet og stadig arbejder mest med. Jeg er overbevist om, at alle steder har potentiale for horror, det gælder bare om at få det rette syn på stedet, se det gennem et mørkt glas. Jeg har lige skrevet en horrornovelle, som foregår i en dagpleje ved højlys dag, og den lykkedes ret godt, synes jeg.

Man kan læse hele interviewet her (og mange andre spændende Q & A fra forfattere som skriver i de fantastiske genrer)

Omtale

Det har været to hektiske uger siden Diget kom på gaden, ja faktisk travlt før også, med forberedelse af foredrag, fotografier, pressemeddelelser og besøg hos boghandlere og museer.

Men det er ganske fedt at se alt arbejdet bære frugt. Der har været massiv presseomtale af Diget i den lokale presse og den mere regionale. Mange af artiklerne har været rigtig gode og fyldige, som man kan se her:

Jydske Vestkysten: ''Esbjerg-forfatter bogaktuel med sagnhistorie fra Ribe''

Budstikken Ribe-Bramming: ''Ny bog: Gys og gru udspiller sig alle vegne - selv i marsken ved Ribe''

Ugeavisen Ribe: ''Fortidens rædsler''

Ugeavisen Esbjerg: ''Gyset på Diget''

Det har været interessant at forsøge sig med lidt markedsføring lokalt, men nu glæder jeg mig til at komme i gang med at skrive igen.

Oplæsning til skriveworkshop

Det er i aften kl. 19, jeg skal fortælle og læse lidt op til et arrangement på Kolding Bibliotek (se mere om aftenen her). Jeg er ikke så nervøs, som jeg plejer, men glæder mig faktisk. Måske skyldes det tilvænning - det er mit femte foredrag - men jeg tror også, at det spiller en rolle, at jeg skal fortælle om min tilgang til skrivning, samt hvordan jeg har brugt Internettet til at sparre med andre skrivende; to aspekter jeg har en klar holdning til og kender til bunds. Og så ser jeg selvfølgelig frem til at læse op fra Diget for første gang.

Pressebilleder til Diget

Billederne er taget af min kære søster, Ditte Vork Huitfelt.

Digebrud

Så er Diget på gaden og kan købes i alle boglader, både fysiske og virtuelle og selvfølgelig også direkte fra Tellerup.

At få en kasse ind ad døren fyldt med eksemplarer, er en high, der ikke overstiges af meget andet (måske antagelsen), og som alle forældre tænker om deres børn, synes jeg, at min bog er særlig smuk og helt usædvanlig. Størrelsen kunne ikke være bedre, eller tykkelsen, sidernes tekstur, opsætningen, fonten, kapiteltypen, og slet ikke det fremragende omslag af Peter Nielsen, som rammer stemningen i romanen lige i øjet.

Foredrag på Kolding Bibliotek

Den 13. oktober kl. 19.00 holder jeg foredrag og læser lidt op på Kolding Bibliotek. Det er et foredrag arrangeret af foreningen litteratur6000 og har titlen: Fra skrivebordsskuffe til forlagsudgivelse. Foreningen beskriver indholdet således:

Forfatteren Teddy Vork, der netop har udgivet sin anden bog ”Diget” på forlaget Tellerup, fortæller denne aften om internettet som skriveværksted.

Foredraget henvender sig til deltagere i skrive-værkstedet, men andre er også meget velkomne.

Selv har han brugt nettet som et springbræt til forfatterkarrieren, hvor online sparring med forfattere og forfatterspirer i høj grad har udviklet hans skrive-færdigheder. Ud over at fortælle om hvordan man kan indgå i kritisk tekstlæsning på nettet, vil han også tale om sin egen start som skrivende fra de første ansatser til historier til udgivelse på et etableret forlag.

Teddy Vork (født 1977) skriver indenfor horrorgenren, og debuterede i 2008 med novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”, som blev flot modtaget. Teddy Vork er cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab

Onsdag d. 13. oktober kl. 19.00
på Kolding Bibliotek
Entre: 50 kr. / Medlemmer af Litteratur6000: 35 kr.
Deltagere i skriveværkstedet: Gratis
Billetbestilling på email:
thorkild@brunsborg.dk eller tlf.: 7555 2243

Man kan læse mere om arrangementet og praktiske info her:

http://www.koldingbib.dk/00038/03764/

Diget næsten ude

Så er Diget på trapperne og kan forudbestilles på Tellerups hjemmeside. Ikke nok med det, man kan også læse hele det første kapitel.
http://tellerup.dk/?Bog=1342

Kun 6 stk. tilbage

Så er der kun seks eksemplarer af Hvor skyggen falder tilbage på forlagets lager. Jeg er ikke sikker på at den bliver genoptrykt, så hvis man vil have fingrene i et eksemplar, må man hellere trykke på billedet af bogen til højre eller følge linket her: http://tellerup.dk/?Bog=1225

Diget sat op

Det endelige omslag + sats til Diget skulle nu være tæt på klar. Det vil sige, at nu mangler blot en gennemlæsning og korrektur, så går hele baduljen til tryk.

Og snart kommer der en bog ud af det hele. En bog. Sgu.

Mange ting for

Sommerferien og en tre-ugers absolut skrivepause er ved at være slut, og det næste halve år byder på en hel del projekter. Ved at skrive dem her, kan jeg forhåbentlig holde mig fast på dem ... som en kontrakt eller pagt.

Diget indtager selvfølgelig førstepladsen på prioritetslisten. Der mangler stadig en sidste korrektur og andre mindre ting + sikkert noget jeg ikke kan forudse. Derudover skal der skrives pressemeddelelse og forsøges at få nogle medier i tale.

Den lange novelle ''De rette omgivelser'' fylder også en del. Jeg er kommet forholdsvist langt i redigeringen, men der resterer stadig en del omskrivninger.

Den seneste roman er sådan set skrevet færdig, men jeg har opdaget, at jeg mangler en enkelt scene/kapitel, der skal skrives og indsættes i den sidste tredjedel.

Sammen med en god og dramaturkyndig ven er jeg begyndt at arbejde på et manuskript til en horrorfilm. Det er spændende og givende at arbejde sammen om et projekt, hvor man skal vende ens ideer med en anden part. Forhåbentlig kan forsøget i denne form også bruges som en øvelse i at forbedre min dialogskrivning.

Sommerferiens skrivevakuum har været tiltrængt, og det har været fedt at opleve hvordan ens tanker er gået på jagt efter nye ideer. Og for et par uger siden fangede de et længe ønsket, men flygtigt bytte: Hvordan jeg kunne få romanen Under blodbøgen til at fungere (den har ligget som skamskudt dyr i min skuffe et par år). Nu kan jeg ikke vente med at få den gennemskrevet.

Som det fremgår, efterlader ovenstående ikke plads til ret meget skrivning af nye tekster. For en gangs skyld, passer det mig fint - det holder ikke for mig at have to romaner og omkring 30 noveller liggende uredigerede, slet ikke når de som nu er begyndt at ulme. Men selvfølgelig skal jeg skrive, måske bliver det til en enkelt novelle, ellers vil jeg koncentrere mig om de skriveøvelser, jeg har udtænkt for at forbedre mine svage punkter.

Diget skrider fremad

Efter lang tid hvor det har været forholdsvis stille omkring Diget, tog forberedelserne til udgivelse pludselig fart i begyndelsen af juni. Redaktøren og jeg har været gennem en omgang 'manuspleje' samt redigering af denne pleje. Desuden har jeg skrevet en del forslag til bagsidetekst (damn, det er ikke min yndlingsbeskæftigelse) samt forslag til en art undertitel/tagline. Endnu ved jeg ikke, om disse forslag bliver godkendt.

Største oplevelse kom dog forrige lørdag, hvor jeg fik tilsendt en skitse af omslaget. Da filen begyndte at åbne, holdt jeg vejret, og ... mærkede mit ansigt fortrække sig i et bredt smil, idet jeg så billedet. Til dels pga. resultatet, som jeg er yderst tilfreds med - det emmer af den samme forblæste, dystre stemning, som jeg håber, teksten indeholder. Men man skal nok ikke ignorere det faktum, at blot det at se omslaget, betyder at Diget er en bog, bliver en bog, og ikke forbliver endnu et manuskript i word, som jeg har så mange liggende af. Nogen har taget udgangspunkt i min tekst og skabt en illustration, der skal formidle denne. Det bliver jeg aldrig træt af.

Bagsidetekst

For tiden er jeg i gang med at skrive forskellige forslag til bagsidetekst til Diget. Det er skægt, men også hulens svært at komprimere en roman til nogle få sætninger, der skal virke som appetitvækker - især når man som forfatteren kender teksten så indgående og gerne vil have alle nuancer og tematiske småtterier med.

Jeg kan huske jeg engang så en halvdårlig film med Ben Affleck, hvor han job var at skrive disse blurbs, som de åbenbart hedder på engelsk. Et tough job, men jeg tror det bliver lettere med Diget end det var tilfældet med Hvor skyggen falder, da jeg her skulle blurbe hver eneste novelle og samle dem i et fælles motiv.

Tellerups novellekonkurrence

Jeg har netop opdaget, at Tellerup har annonceret vinderne af forlagets horrorkonkurrence. Ud over mit eget bidrag er der fundet plads til 12 andre noveller, hvis titler og forfattere kan ses her: http://tellerup.dk/?Info=Novellekonkurrence

Jeg kan ikke vente med at holde antologien, se omslaget, fontene, layoutet, mærke papirtykkelsen og læse alle de andre noveller. Hvornår den kommer ud, ved jeg ikke. Min egen novelle har været igennem manuspleje, og det har de andre vist også, men hvor længe der går med at lave den sidste korrektur, sats og tryk, har jeg ingen anelse om. Forhåbentlig ikke alt for længe.

En stolt mand

Mine kære kone, Anne Mette, som også skriver, sendte i februar et romanmanuskript til Gyldendal. Da manuskriptet er det første, hun nogensidne har sendt ind, var succeskriteriet en udtalelse. For et par dage siden kom svaret.

Desværre var det et afslag, men det flotteste afslag jeg til dato har læst. To redaktører udtalte sig meget positivt og opfordrede hende til at foretage nogle justeringer og overvejelser, og så ville de gerne se manuskriptet igen.

Joh, et afslag kan man godt være stolt af, og det viser, at der ikke er langt til målet.

Der skrives løs

Diget er nu hos forlagets manusplejer, som er samme person, der læste korrektur på Hvor skyggen falder. Det kan jeg ikke være andet end tilfreds med, da hun er virkelig pertentlig, vidende og skarp (og skrap - jeg fik røde ører et par gange over nogle dumme fejl, jeg havde lavet). Nu ved jeg, at Diget kommer ud toptrimmet.

De sidste par måneder har jeg skrevet løs - endelig var der tid til mere end de 1-2 timer om dagen. Jeg har rundet 40.000 ord og bevæget mig ind i den sidste tredjedel af en ny roman - en spøgelseshistorie, men med en noget anden type gespenst end det æteriske væsen, man kender så godt.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at redigere ''De rette omgivelser,'' en forholdsvis lang novelle på 30 sider, jeg skrev for lang tid siden. Den er inspireret af Ambrose Bierces fremragende ''The Suitable Surroundings'' og min kones favorit blandt det, hun har læst af mig. Det varer ikke så forfærdeligt længe, før den er helt færdig. Så må den ligge med de andre færdige noveller, indtil den på en eller anden måde kan komme ud engang.

Jeg kommer ikke til at skrive filmmanuskript i denne omgang - de interesserede personer kunne ikke vente, hvilket er meget forståeligt. Dog har de spurgt om de måtte vende tilbage en anden gang, og det er jeg selvfølgelig meget interesseret i.

Ekspertlæsning

Da Diget foregår i middelalderen, har en kyndig i både den tid og lokalområdet læst romanen igennem for at sikre, at jeg ikke har lavet for mange historiske fejl. Nu har jeg så fået svar, og manuskriptet indeholdt da en del fejl, der skal rettes.

Jeg er glad for at de fejl nu bliver elimineret, men faktisk er jeg endnu mere tilfreds med, at det var naturvejlederen Hrolf Thorulf, som indvilgede i at gennemlæse Diget. Så kunne jeg nemlig takke ham . Det var nemlig Thorulfs skyld at jeg overhovedet fik ideen til historien. For et par år siden læste jeg en lille lokaludgivelse fra 1983, der hedder En sølvknap til en heks - 28 udvalgte sagn og historier af Hrolf Thorulf. I en af fortællingerne, jeg tror den hed ''Sorte Per'' stod der noget, der egentligt ikke havde noget med denne historie at gøre, men blot var henkastet information:

''I marsken beskyttede man sig mod stormfloder ved hvert syvende år at begrave en levende dreng i dæmningerne eller digerne.''

Den sætning og de grusomme billeder den fremmanende blev siddende længe hos mig, og ideen til en historie kom ret hurtigt. Digets handling er centreret omkring ovenstående citat og var først en forholdsvis lang novelle. Efterhånden blødte den dog over i romanlængde.

Filmmanuskript

En gang imellem får jeg mails fra læsere, der har læst Hvor skyggen falder og lige ville skrive til mig, at de kunne lide samlingen - somme tider giver de også deres bud på deres favoritnovelle eller fortæller om deres forhold til horrorgenren. Det er fantastisk at få disse læserreaktioner - en komplet uforudset bonus ved at få noget udgivet, som jeg er meget taknemmelig for.

En anden gang er der kommet forespørgsel om en novelle til et website, og for lidt tid siden fik jeg et opkald, jeg først troede var en joke: En herre fra et produktionsselskab ville høre, om jeg var interesseret i at skrive et manuskript til en horrorfilm. Øh ... ja, det ville jeg da sige, jeg var. De havde det overordnede plot, som jeg så skulle arbejde videre med, og det hele lød yderst spændende. Desværre ville de gerne i gang med det samme og have manuskriptet meget snart, og det kan jeg ikke levere, da Diget har absolut førsteprioritet lige nu. Manden jeg talte med, sagde at de måske kunne trække projektet lidt, men han skulle lige vende det med sit bagland. Så nu må vi vente og se.

Lidt nyt om Diget

Tellerup fortæller mig, at der lige nu arbejdes på omslag til Diget. Det kan jeg selvfølgelig ikke vente med at se. Det er altid nervepirrende og spændende at opleve andres oplevelse og vision af noget, jeg har været begravet i så længe. Som med Hvor skyggen falder har jeg en del at sige mht. omslag - ikke at det var nødvendigt, billedet med træsilhuetterne ramte helt perfekt. Det kan være, det samme sker denne gang.

Desuden er Diget lige nu sendt til en ekspert i vadehavsområdets historie, da Diget foregår i masken omkring Ribe i middelalderen. Så må jeg bare håbe, at jeg ikke har lavet alt for mange anakronismer eller ting, som ikke har kunnet lade sig gøre. Og at han kan lide at læse dansk horrorgotik baseret på sagn og monstrøse skabninger. Gad vide hvad chancen er ...

''Mit livs gys''

For et par måneder siden bad Steen Langstrup mig om at skrive et par ord om mit livs gys til Mxrket.dk - et site omhandlende horror i adskillelige afskygninger.

Det var næsten umuligt at vælge mellem alle de fantastiske oplevelser jeg har haft med horror; hvordan kan det overhovedet være muligt at fremhæve noget frem for noget andet ... så jeg forfaldt til at nævne de oplevelser, som først dukkede op og derved måtte have en del vægt. Men for et par dage siden kom jeg til at tænke på Pet Sematary - både i bog og filmform har den historie skræmt mig til det decideret pinlige. Jeg skal bare tænke på søsteren Zelda, så kommer der en kuldegysning.

Nå, men man kan ikke vælge alle de særlige oplevelser, selv om jeg har snydt lidt og nævnt tre. ''Mit livs gys'' kan læses her: http://www.mxrket.dk/mitlivsgys-teddyvork.htm - flere andre genreinteresserede har givet deres bud. Skriv endelig en kommentar med jeres livs gys, det kunne være både spændende og inspirerende at læse.

Roman på vej! Og novelle!

Jeg har ikke helt fået armene ned siden Tellerup sidste torsdag ringede og fortalte, at de meget gerne ville udgive den roman, jeg sendte til dem lige før jul.

Lige nu er det svært at tro, at historien kommer ud. Jeg har kæmpet on-and-off med manuskriptet i et halvandet år ... men nu sker det.

Arbejdstitlen er Diget og genren horror, med et historisk islæt. Som redigeringsarbejdet skrider frem, vil jeg vende tilbage og fortælle mere om romanen.

Jeg tror næsten jeg var endnu mere nervøs for svaret på en anden indsendt tekst, en novelle(faktisk to) jeg havde sendt ind til Tellerups gyserkonkurrence, hvor de bedste bidrag blev samlet i en antologi redigeret af Mathias Clasen. Her var der vist 178 bidrag, hvilket gjorde det næsten uudholdeligt nervepirrende at vente på svaret, som endda blev udskudt en halvanden måned. Men en novelle, og ikke den jeg havde regnet mest med, blev antaget. Den hedder ''Isolde'' og er omtalt ganske kort i et tidligere indlæg.

A. Silvestri

A. Silvestri er en dansk, up-coming forfatter, som virkelig er spændende at følge. Silvestri begår sig først og fremmest inden for de fantastiske genrer, men han kan tydeligvis betvinge de fleste genrebetegnelser og endda bryde dem. Hans udgivelser bare det seneste års tid er et tydeligt bevis på dette - og en imponerende liste over sejre i diverse novellekonkurrencer. Se bare her:

“When The Music’s Over” (Science fiction i SFCs Under overfladen)

“Godnat” (Science fiction i SFCs Den Hemmelige dal – lige under overfladen 3)
“Intensiv” (Realisme i Darklights Vintergækkerne nikker)
“Je Ne Sais Quoi” (Fantastisk fortælling i Valetas Begyndelser – en antologi)
“World Wide Web” (Horror i H. Harksen Productions endnu unavngivne antologi)
“Der Er Engle Nok Til Alle” (Horror i H. Harsen Productions Dystre Danmark)
“Forhæng” (Realisme på Novelleforlaget.dk)
“Julebal i Nisseland II” (Humor/jul på Novelleforlaget.dk)
“Atjuh!” (Humor i Himmelskibet nr. 22)

Og jeg er langt fra sikker på, at det er en komplet liste. Derudover må det lige med at “When The Music’s Over” vandt Fantastikprisen for 2008 for noveller - altså den bedste danske fantastiknovelle udgivet i 2008. For at det ikke skal være løgn, fik Silvestri ved prisoverrækkelsen at vide, at en af hans andre noveller, “Atjuh!,” havde vundet den (næsten) årlige novellekonkurrence afholdt af Foreningen Fantastik.

Hvis jeg skal fremhæve en af Silvestris mange gode noveller, bliver det horrornovellen “Der Er Engle Nok Til Alle,” da den krystalliserer Silvestris, efter min mening, største styrke: Sproglig originalitet og macheteskarpe billeder, der skærer igennem og rammer læseren, og man kan her fornemme Silvestris baggrund i lyrikken. Følgende er blot et af mange eksempler fra novellen og viser på befriende facon, at Silvestri på ingen måde forfalder til at holde igen: “Indsamleren […] sætter spidsen af boret til den store lårmuskel i venstre ben. Han sikrer sig, at knoglen ikke er i vejen da han trykker aftrækkeren ind. Lyden af boret er meget høj, før det graver sig ned gennem kødet. Trevler flyver op og rammer ham i ansigtet, blodet plasker ud i et haglvejr …” Desuden er der flere steder originale, Chandler-agtige noirdetaljer som denne forrygende sammenligning: “Stationskaffen smager som brændte insekter, men hun slynger den alligevel i sig.”

Jeg ser frem til fortsat at følge med i Silvestris skriverier – det kan alle gøre på hans blog:http://asilvestri.blogspot.com/

Med sporadiske mellemrum

... bliver der ved med at dukke nye anmeldelser op af Hvor skyggen falder, selv om den har været på gaden i mere end et år. For et par dage siden fandt jeg en anmeldelse skrevet af Anika Eibe, forfatter til flere bøger, bl.a. de historiske/mytologiske romaner Atalanta - i gudindens skygge (Forlaget Forum 2006) og Dronning af blod (Forlaget Forum 2007). Hun skriver bl.a. om Hvor skyggen falder:

Det er intelligente gys, usandsynligt velskrevne og flydende i sproget og meget grimme skæbner der her afsløres.

Man kan læse hele anmeldelsen på Eibes hjemmeside, hvor hun ud over anmeldelser skriver om forskellige aspekter af sit forfatteri og skrivning generelt: http://www.anikaeibe.dk/V.html

Læsning i 2009

På grund af flytning og alvorlig sygdom i familien har jeg ikke fået læst så meget i det foregående år, som jeg plejer, men noget er det alligevel blevet til:

Christian Haun. Jor Joe Hill. 20th Century Ghosts
Maja Lucas. Jegfortællinger
Maja Lucas. Min far kan lide fugle
Bjarne Reuter. 7A
Ed Gorman. Cage of Night
Kristian Bang Foss. Stormen i 99
Gerald Durrell. Skovturen og andre viderværdigheder
Peter Haining. The Mammoth Book of Modern Ghost Stories
Peter Straub. Natteværelset
James Herbert. The Dark

Katrine Marie Guldager. Lysgrænsen
Helle Helle. Ned til hundene
Jens Laigaard. Spøgelser - Tro, fakta og teorier
Morten Ramsland. Hundehoved
Dennis Jurgensen. Monsteret i kælderen
Richard Laimo. The Demonologist
Nick Clausen. Tidevandet
A.M. Vedsøe, Langstrup, Leis, Schubart. Poe - 4 makabre hyldester
Stephen King. Duma Key

Nogle af de største læseoplevelser har været Stomen i 99 og Jegfortællinger med deres skarpe detaljebilleder (se mere i et tidligere indlæg) sammen med Ned til hundene og sidste halvdel af Hundehoved (første del er lidt for meget skrøne/tall tale efter min smag). Stormen i 99 er faktisk ikke lige sådan at få ud af hovedet igen, måske har det noget at gøre med alle de hændelser, der er centreret om afføring i alle afskygninger. Bang Foss bruger dog beskrivelserne af kropsaffald yderst originalt, idet han motivmæssigt stiller det over for sine smukke naturbeskrivelser og derved dukke aftegningen af et tema op - det er meget elegant lavet.

I Durrells Skovturen og andre viderværdigheder findes den lange novelle ''Indgangen,'' som er den bedste og mest uhyggelige gotiske fortælling, jeg har læst de seneste år. Joe Hills novellesamling indeholder også noget af det bedste horror, jeg er stødt på i år: ''Best New Horror'' og ''Involuntary Committal'' kan kun anbefales. Fritz Leibers ''Smoke Ghost'' fra The Mammoth Book of Modern Ghost Stories var virkelig foruroligende, det samme var M. R. James' ''Oh Whistle my Lad, and I'll Come to You'' fra samme samling, selv om jeg har læst den en håndfuld gange.

Alligevel er det allerbedste i 2009 en genlæsning. Ed Gormans Cage of Night. Gorman er efter min mening en underkendt mester, og jeg har ikke før læst en roman med så fortættet og dyster atmosfære strevet i så stramt et sprog. Man kan lære meget af hans sætningskonstruktioner, den poetiske brug af anafor til stemningopbygning har jeg aldrig set så godt benyttet, og det samme gør sig gældende med hans paragraphing. Det er helt sikkert en bog jeg skal have læst snart igen.

Og der venter mange tekster i det nye år, tror jeg. Jeg er lige startet på årets første bog, Føtexsøen af Lone Aburas, som virker meget lovende.